Hvornår bør du anmelde en voldelig hændelse?

At leve med en voldelig partner kan skabe en hverdag præget af frygt, isolation og usikkerhed. Desværre tøver mange voldsramte kvinder med at anmelde vold og overgreb – enten fordi de er bange for konsekvenserne, ikke ved, hvordan de skal gøre det, eller fordi de ikke føler, at deres oplevelser er alvorlige nok. Men sandheden er, at ingen har ret til at udsætte dig eller dine børn for vold.

Derfor er det vigtigt at kende dine rettigheder og vide, hvornår og hvordan du kan søge hjælp. På Ellestedet Kvindekrisecenter tilbyder vi både støtte, råd, vejledning og ophold til dig og dine børn. I fortjener et liv uden vold og det første, og måske sværeste, skridt er at bede om hjælp. Vi står klar til at gribe dig og dine børn. 

Du bør anmelde, hvis:

Hvorfor er det vigtigt at anmelde vold?

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for dig og dine børns sikkerhed. Ved at anmelde volden kan du få hjælp til at komme væk fra de farlige situationer, som du, eller I, bliver udsat for og derfra skabe en tryg hverdag for dig selv og dine børn. En anmeldelse kan nemlig føre til, at gerningspersonen stilles til ansvar for sine handlinger og dermed bliver forhindret i at skade dig eller andre igen. Derudover er det vigtigt at anmelde volden for at få den rette hjælp. Når du anmelder, åbner du døren til støtte og hjælp – både juridisk, praktisk og psykologisk.

Hvordan anmelder du vold?

Kontakt politiet

Du kan ringe 112, hvis du er i akut fare, eller 114, hvis du vil anmelde en voldelig hændelse eller et seksuelt overgreb. Politiet har erfaring med at håndtere denne type sager og kan vejlede dig om næste skridt.

Få hjælp fra et krisecenter eller rådgivningstilbud

Ellestedet Kvindekrisecenter kan støtte dig gennem processen, både før, under og efter en anmeldelse. Her får du hjælp til at bearbejde oplevelserne og til at komme videre i dit liv.

Søg lægehjælp og dokumentation

Hvis du har fysiske skader, er det vigtigt at opsøge en læge, både for at få behandling og for at få dokumentation, der kan bruges som bevis i din sag.

Hvad hvis du er i tvivl, om du skal anmelde volden?

Det er helt normalt at være i tvivl om, hvorvidt du skal anmelde en voldelig hændelse eller et seksuelt overgreb. Måske føler du dig skamfuld, bange for, hvad konsekvenser der kan være ved at anmelde volden, eller usikker på, om nogen vil tro dig. Husk dog altid på, at din oplevelse er vigtig, og at der findes mennesker, som står klar til at hjælpe dig.

Hvis du ikke er klar til at anmelde, kan du stadig søge støtte og rådgivning. Hos Ellestedet er vi her for dig – uanset om du vil anmelde nu eller blot har brug for at tale med nogen om din situation. Vi kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der er det rigtige for dig, og støtte dig i at træffe det valg, der føles bedst.

Du har ret til et liv uden vold

At tage det første skridt kan føles overvældende, men det er aldrig forkert at række ud. At anmelde en voldelig hændelse eller et seksuelt overgreb er ikke kun en måde at beskytte dig selv og dine børn på – det er også en måde at sige, at du fortjener bedre. Og det gør du.

Kontakt os i dag, hvis du har brug for hjælp eller bare ønsker at tale om dine muligheder. Sammen kan vi finde en vej frem mod et liv med frihed og tryghed. Det fortjener du.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

Vi er et midlertidigt hjem. Et kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har oplevet vold.

VI HAR TELEFONEN ÅBENT DØGNET RUNDT.

Vi lytter til dig. Sammen finder vi ud af, om et ophold hos os er en god løsning for dig. Vi kan give dig råd og vejledning til, hvad du kan gøre i din situation.

Vi kan hjælpe dig med juridisk bistand, hjælpe dig med at afklare din beskæftigelse, karriere eller udfordringer på jobbet. Vi kan hjælpe dig med samværsordninger eller andet, der kan veje tungt på dine nære relationer.
Telefon - Krisecenter - Sikkerheden, hvordan fungere det, eller fungere det overhovedet? Forestil dig at ankomme til et nyt sted uden noget, ikke engang en telefon til at række ud til dem, du holder af. Dette er virkeligheden for mange af de modige kvinder og børn, der finder vej til Ellested Krisecenter. De har ofte måttet efterlade deres telefoner bag sig for at beskytte sig selv, da deres kommunikationsmidler blev kontrolleret af voldsudøveren.Men du kan hjælpe med at ændre dette.En simpel telefon kan gøre en verden til forskel. Den kan være en livline, en mulighed for at genoprette kontakt med familie og venner, som de ellers har været afskåret fra. Det kan også være det første skridt mod at genopbygge et trygt og kærligt netværk, som er så vigtigt for deres helbredelse og fremtid.Har du en brugt telefon, der bare ligger i skuffen? 📲Vi vil gerne invitere dig til at overveje at donere den til Ellested Krisecenter. En telefon, der kan ringe, kan give en kvinde friheden til at høre en venlig stemme i en svær tid. For et barn kan det betyde at kunne tale med en bedstemor eller en ven, der bringer et smil frem på deres ansigt.Din generøsitet kan være det, der bringer håb og forbindelse til dem, der har mest brug for det. Hver donation, uanset hvor lille, vil have en enorm betydning for disse kvinder og børn.Hvis du er i stand til at hjælpe, kan du kontakte os her eller finde mere information på vores hjemmeside. Vi er dybt taknemmelige for al støtte, vi modtager.Fra bunden af vores hjerter, tak fordi du er med til at gøre en forskel ❤️
Har du nogensinde tænkt på, hvordan en seng kan redde et liv?"Jeg vidste ikke, at et forsorgshjem kunne være en løsning. Jeg kunne trække vejret igen. Al den frygt og usikkerhed, der havde holdt mig vågen om natten, begyndte at lette. For første gang i lang tid følte jeg mig tryg, som om en tung byrde var blevet løftet fra mine skuldre. Da jeg trådte ind ad døren på Ellestedet, mærkede jeg straks lettelsen. Mit nervesystem faldt til ro, og jeg vidste, at jeg endelig var et sted, hvor jeg kunne føle mig sikker."På bare 46 sekunder fortæller hun sin gribende historie - en historie om håb og overlevelse. Et sted at sove kan betyde alt. Det kan redde et liv.Lyt med og hør, hvordan Ellestedet blev hendes redning. Lad dig berøre af hendes ord.#Tryghed #Håb #Ellestedet #RedEtLiv #NyBegyndelse #Forsorgshjem
I dag havde vi besøg af Lone Smidt (A), Vibeke Ejlertsen (A) og Poul Erik Knudsen (A) til vores reception den 13. juni. Vi fremhævede livet på Ellestedet og vigtigheden af vidensdeling for at hjælpe særligt udsatte. Sammen kan vi nå langt 💥Ellestedet er et trygt krisecenter, der hjælper kvinder og børn med at genopbygge deres liv. Vi skaber trygge rammer og basale livsbetingelser som nærvær og sund kost, så kvinderne kan blive ressource-stærke. På @Ellestedet arbejder vi for at genopbygge kvindernes identitet, give dem troen på sig selv tilbage, lære sig selv at kende og respektere egne grænser. Det er en ære og hjertesag for os at støtte kvinderne på denne rejse.Besøget gav os mulighed for at diskutere udfordringer med kommuner, familieretssystemet og psykiatrien. Vi har oplevet problemer som lækage af kvindernes anonymitet – hvad er meningen? Afvisninger fra psykiatrien trods løfter til kvinderne – hvor er støtten? Vanskeligheder med at få børn overflyttet til nye kommuner, selvom mor har fundet modet og styrken til at få et job. Disse udfordringer gør det svært for kvinderne at nå deres mål, og for @Ellestedet at støtte dem effektivt, men vi kæmper videre.For at skabe de bedste forudsætninger for kvindernes ønsker, håb og drømme har vi på Ellestedet: frisør for øget selvtillid, massør for tryghed, Nada for beroligelse, psykolog for klarhed, kok for sund kost, fitness for endorfiner, natur for ro og eksistentialisme, og traumebehandling for forløsning af traumer.Besøget var en respektfuld anerkendelse af vores arbejde og de løsninger, vi tilbyder for at støtte kvinderne i deres rejse mod et liv fyldt med drømme og ambitioner. Vi håber at have belyst nogle af de udfordringer, vi som samfund bør løse. Vi håber vores gæster fik noget at tænke over. Der var koncentration, smil, gode snakke og engagement, der næsten trak en lille tåre. Ægte og autentisk – sådan kommer man længst. Tak for en fin dag 🌸Følg os for mere indsigt i vores arbejde og kvinderne på Ellestedet! #Ellestedet #StærkeKvinder #Vidensdeling #Fællesskab #EllestedKvindekriseCenter


HJÆLP

NU
menumenu-circlearrow-left-circlearrow-right-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram