FYSISK VOLD

Fysisk vold er en smertefuld og skræmmende virkelighed for mange kvinder i Danmark og rundt om i verden. Denne form for vold indebærer at blive udsat for fysisk mishandling eller overgreb af ens partner. Hos Ellestedet Kvindecenter er vi her for at hjælpe dig med at forstå, bryde ud af, og overvinde dette traume, som fysisk vold er.

Hvad er fysisk vold?

Fysisk vold refererer til handlinger, hvor en person bevidst forvolder fysisk skade eller smerte på et andet individ. Dette omfatter et bredt spektrum af overgreb, lige fra mindre voldelige handlinger som lussinger, slag, fastholdelse, isolation og indespærring, til handlinger af en så alvorlig karakter, at de kan have dødelige konsekvenser.

Den fysiske vold står ofte ikke alene

Det er vigtigt at bemærke, at fysisk vold ofte optræder i forbindelse med andre former for vold. Mange tror fejlagtigt, at vold kun refererer til fysiske overgreb, men virkeligheden er mere kompleks. Der findes mange typer af vold, herunder psykisk, seksuel, økonomisk, materiel og digital vold samt stalking. Desuden findes der også æresrelaterede konflikter og vold mod børn.
Inden for nære relationer sker fysisk vold ofte samtidig med en eller flere af de andre former for vold, hvilket gør det til et sammensat problem, der kræver særlig opmærksomhed og støtte.

Oplever du fysisk vold i dit parforhold?

Hvis du pludselig en dag finder dig selv stå og dække blå mærker til eller bevidst finder en langærmet trøje frem, når der kommer gæster på besøg, skal du stole på din mavefornemmelse, der siger dig, at der er noget galt.
Hvis du oplever fysisk vold i dit parforhold, skal du også vide, at du ikke er alene. Det kan være skræmmende at tale om eller dele din situation med andre, men det er vigtigt at forstå, at der er hjælp til rådighed. Hos Ellestedet Kvindecenter giver vi dig den tryghed og støtte, du har brug for, så du kan bryde fri fra voldsspiralen og genopbygge dit liv.

Eksempler på fysisk vold

Fysisk vold kan anvendes med det formål at presse dig eller en tredjeperson til at udføre bestemte handlinger eller til at underkaste sig eller isolere sig. Der eksisterer forskellige motiver og varianter af fysisk vold, men følgende eksempler er hyppigt forekommende i tilfælde af vold i et parforhold.
Hvis du oplever nogle af følgende eksempler, skal du søge hjælp.
  • Hvis din partner slår med flad hånd eller knytnæve
  • Hvis din partner rusker dig, sparker dig, river dig i håret, eller giver dig lussinger 
  • Hvis din partner tager kvælertag på dig
  • Hvis din partner presser dig op mod væggen og fastholder dig
  • Hvis din partner i en længere periode forhindrer dig i at sove eller spise 
  • Hvis din partner stikker dig med en kniv (eller anden skarp genstand)
  • Hvis din partner lave brændemærker på dig, for eksempel med en cigaret eller kogende vand
Er du udsat for fysisk vold, vil du kunne genkende disse eksempler, og det er værd at reagere på. Vi er klar til at rådgive og vejlede dig i forhold til din konkrete livssituation.

Kan man straffe fysisk vold?

På Ellestedet står vi klar til at hjælpe dig
Alle de ovenstående eksempler på psykisk vold er nogle af de symptomer, som du kan og skal være opmærksom på, hvis der er noget i dit parforhold, der pludselig ikke føles, som det skal. Der er ingen skam i at bede om hjælp, og på Ellestedet vil du kun blive mødt med stor forståelse for din situation. Vi dømmer dig ikke for den situation, som du befinder dig i, men hjælper dig tværtimod med at træffe det rigtige valg for dig! Vores erfaring fortæller os, at jo hurtigere man får brudt ud af et psykisk voldeligt forhold, jo bedre.

Tegn på en voldelig mand – er det din partner?

Det er vigtigt at genkende tegnene på en voldelig partner. Nogle af disse tegn kan omfatte fysisk aggression, trusler, kontrol, jalousi og isolation. Hvis du er usikker på, om din partner udviser disse adfærdsmønstre, er det afgørende at søge hjælp og rådgivning. Hos Ellestedet Kvindecenter har vi eksperter og fagfolk til rådighed, der kan hjælpe dig med at evaluere din situation og træffe de nødvendige skridt mod at komme væk fra volden.

Ellestedet Kvindecenter er her for dig

Vi er her for dig, og du behøver ikke at gå igennem dette alene. Kontakt Ellestedet Kvindecenter for at få hjælp, støtte og vejledning, så du kan begynde din rejse mod et liv uden vold. Din sikkerhed og trivsel er vores prioritet, og vi er klar til at hjælpe dig med at finde tryghed og styrke.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

Vi er et midlertidigt hjem. Et kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har været udsat for vold. 

Du kan kontakte os – døgnet rundt.

Vi lytter til dig. Sammen finder vi ud af, om et ophold hos os er en god løsning for dig. Vi kan give dig råd og vejledning om, hvad du kan gøre i din situation.

Vi kan hjælpe dig med juridisk bistand, hjælpe dig med afklaring af beskæftigelse, karriere eller udfordringer på jobbet.  Vi hjælper dig med samværsordning eller andet, som måtte veje tungt i forbindelse med dine nære relationer.
FÅ 

HJÆLP 

NU
menumenu-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram