30 tegn på psykisk vold, og hvordan du spotter dem i dit parforhold 

Hvis du lever i et parforhold, der er præget af uro og utryghed, kan det ofte være svært at skelne imellem, hvad der blot er tegn på en dårlig dag eller periode, og hvad der er reelle tegn på psykisk vold. I denne artikel ønsker vi derfor at give dig 30 tegn på psykisk vold. På den måde kan du nemmere spotte tegnene på psykisk vold og ikke blot vurdere, at det handler om en dårlig dag. 

Det giver dig bedre forudsætninger for at træffe et valg om, hvad du skal stille op med dig selv og dine eventuelle børn, hvis du lever med psykisk vold i dit parforhold. Det kan nemlig være lige så skadeligt for et barn at være vidne til vold, som det kan være for dig at være udsat for det.  Det kan du læse mere om her.

På Ellestedet er vi klar til at hjælpe dig med at bryde ud af dit psykisk voldelige parforhold, og vi står til rådighed, hvis du blot ønsker et godt råd eller husly for en periode. Kontakt os døgnet rundt og på alle ugens dage, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lever i et psykisk voldeligt forhold eller ej. Og hvis du til en start ønsker at få mere viden, kan du læse mere om psykisk vold her, hvor vi her kommer med en række tegn på psykisk vold og ligeledes en vejledning til, hvordan du skal forholde dig.

Tegn på psykisk vold i parforhold

Og til dem der læser med i denne artikel, er det vigtigt at nævne, at disse 30 tegn på psykisk vold kan stamme fra både mænd og kvinder. 

De 30 tegn på psykisk vold 

De 30 tegn på psykisk vold, som du skal være særligt opmærksom på lyder som følger: 

  1. Du bliver gjort til grin eller ydmyget foran andre mennesker 
  2. De forslag, ideer eller behov, du fremstiller, bliver nedgjort 
  3. Når du siger fra overfor sarkasme og drillerier, bliver det ikke respekteret
  4. Hvis du siger fra, bliver du beskyldt for at være for følsom 
  5. Du bliver behandlet som et barn, der skal kontrolleres 
  6. Din opførsel bliver straffet (også selvom du måske ikke har gjort noget forkert)
  7. Hvis du skal træffe en beslutning eller forlade hjemmet, føler du, at du skal bede om lov først 
  8. Dit forbrug og din økonomi bliver kontrolleret af din partner 
  9. Alle dine bedrifter, håb og drømme bliver bagatelliseret 
  10. Du tager altid fejl, og din partner har altid ret 
  11. Din partners kropssprog og blikke er ofte misbilligende eller fulde af foragt
  12. Dine fejl og mangler skal altid fremhæves 
  13. Du bliver beskyldt for ting, som ikke er sande (på sigt mister du fornemmelsen for, hvad der er sande og falske beskyldninger)
  14. Din partner evner ikke selvironi, og tåler ikke at andre gør nar (særligt svært i sociale sammenhænge, da du føler et ansvar for, at ingen griner af din partner)
  15. Din partner tolererer ikke, hvis du (ufrivilligt) virker respektløs 
  16. Den uhensigtmæssige adfærd din partner udviser bliver bortforklaret eller forsøgt sendt videre på andre – din partner er ude af stand til at undskylde
  17. Dine personlige grænser bliver gentagende gange overtrådt 
  18. Du bliver beskyldt for at have forårsaget din partners problemer og vanskeligheder
  19. Din partner giver dig nedværdigende øgenavne
  20. Din partner er følelsesmæssigt distanceret og virker svær at nå ind til 
  21. Din partner trækker sig tilbage og væk fra dig i svære perioder
  22. Din partner evner ikke empati eller medfølelse for dig eller dit liv
  23. Din partner tager offerrollen på sig i stedet for at tage ansvar
  24. Din partner forsømmer dig og virker decideret opgivende over for dig
  25. Din partner virker ligeglad med dig og dine følelser 
  26. Din partner betragter dig ikke som et selvstændigt individ, men som en forlængelse af dem selv
  27. Din partner bruger sex som manipulation og kontrol 
  28. Din partner deler fortrolig information med andre 
  29. Din partner har ingen selvindsigt og benægter altid den psykisk voldelige adfærd 
  30. Din partner kommer med trusler og nedværdigende kommentarer for at skræmme dig til at makke ret 

Virker de ovenstående tegn på psykisk vold genkendelige? 

Hvis du nu har gennemgået de 30 tegn på psykisk vold, og de virker genkendelige for dig, anbefaler vi, at du søger hjælp hos os eller andre fagfolk. Det kan nemlig være overvældende at læse, særligt hvis du befinder dig i en situation, som er beskrevet ovenfor, og ellers kan det uden den rette kontekst give dig et forvrænget billede af den situation, du befinder dig i. På Ellestedet er vi klar til at gribe dig, hvis du ønsker at bryde ud af et psykisk voldeligt forhold. Kontakt os allerede i dag. 

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

Vi er et midlertidigt hjem. Et kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har oplevet vold.

VI HAR TELEFONEN ÅBENT DØGNET RUNDT.

Vi lytter til dig. Sammen finder vi ud af, om et ophold hos os er en god løsning for dig. Vi kan give dig råd og vejledning til, hvad du kan gøre i din situation.

Vi kan hjælpe dig med juridisk bistand, hjælpe dig med at afklare din beskæftigelse, karriere eller udfordringer på jobbet. Vi kan hjælpe dig med samværsordninger eller andet, der kan veje tungt på dine nære relationer.
Telefon - Krisecenter - Sikkerheden, hvordan fungere det, eller fungere det overhovedet? Forestil dig at ankomme til et nyt sted uden noget, ikke engang en telefon til at række ud til dem, du holder af. Dette er virkeligheden for mange af de modige kvinder og børn, der finder vej til Ellested Krisecenter. De har ofte måttet efterlade deres telefoner bag sig for at beskytte sig selv, da deres kommunikationsmidler blev kontrolleret af voldsudøveren.Men du kan hjælpe med at ændre dette.En simpel telefon kan gøre en verden til forskel. Den kan være en livline, en mulighed for at genoprette kontakt med familie og venner, som de ellers har været afskåret fra. Det kan også være det første skridt mod at genopbygge et trygt og kærligt netværk, som er så vigtigt for deres helbredelse og fremtid.Har du en brugt telefon, der bare ligger i skuffen? 📲Vi vil gerne invitere dig til at overveje at donere den til Ellested Krisecenter. En telefon, der kan ringe, kan give en kvinde friheden til at høre en venlig stemme i en svær tid. For et barn kan det betyde at kunne tale med en bedstemor eller en ven, der bringer et smil frem på deres ansigt.Din generøsitet kan være det, der bringer håb og forbindelse til dem, der har mest brug for det. Hver donation, uanset hvor lille, vil have en enorm betydning for disse kvinder og børn.Hvis du er i stand til at hjælpe, kan du kontakte os her eller finde mere information på vores hjemmeside. Vi er dybt taknemmelige for al støtte, vi modtager.Fra bunden af vores hjerter, tak fordi du er med til at gøre en forskel ❤️
Har du nogensinde tænkt på, hvordan en seng kan redde et liv?"Jeg vidste ikke, at et forsorgshjem kunne være en løsning. Jeg kunne trække vejret igen. Al den frygt og usikkerhed, der havde holdt mig vågen om natten, begyndte at lette. For første gang i lang tid følte jeg mig tryg, som om en tung byrde var blevet løftet fra mine skuldre. Da jeg trådte ind ad døren på Ellestedet, mærkede jeg straks lettelsen. Mit nervesystem faldt til ro, og jeg vidste, at jeg endelig var et sted, hvor jeg kunne føle mig sikker."På bare 46 sekunder fortæller hun sin gribende historie - en historie om håb og overlevelse. Et sted at sove kan betyde alt. Det kan redde et liv.Lyt med og hør, hvordan Ellestedet blev hendes redning. Lad dig berøre af hendes ord.#Tryghed #Håb #Ellestedet #RedEtLiv #NyBegyndelse #Forsorgshjem
I dag havde vi besøg af Lone Smidt (A), Vibeke Ejlertsen (A) og Poul Erik Knudsen (A) til vores reception den 13. juni. Vi fremhævede livet på Ellestedet og vigtigheden af vidensdeling for at hjælpe særligt udsatte. Sammen kan vi nå langt 💥Ellestedet er et trygt krisecenter, der hjælper kvinder og børn med at genopbygge deres liv. Vi skaber trygge rammer og basale livsbetingelser som nærvær og sund kost, så kvinderne kan blive ressource-stærke. På @Ellestedet arbejder vi for at genopbygge kvindernes identitet, give dem troen på sig selv tilbage, lære sig selv at kende og respektere egne grænser. Det er en ære og hjertesag for os at støtte kvinderne på denne rejse.Besøget gav os mulighed for at diskutere udfordringer med kommuner, familieretssystemet og psykiatrien. Vi har oplevet problemer som lækage af kvindernes anonymitet – hvad er meningen? Afvisninger fra psykiatrien trods løfter til kvinderne – hvor er støtten? Vanskeligheder med at få børn overflyttet til nye kommuner, selvom mor har fundet modet og styrken til at få et job. Disse udfordringer gør det svært for kvinderne at nå deres mål, og for @Ellestedet at støtte dem effektivt, men vi kæmper videre.For at skabe de bedste forudsætninger for kvindernes ønsker, håb og drømme har vi på Ellestedet: frisør for øget selvtillid, massør for tryghed, Nada for beroligelse, psykolog for klarhed, kok for sund kost, fitness for endorfiner, natur for ro og eksistentialisme, og traumebehandling for forløsning af traumer.Besøget var en respektfuld anerkendelse af vores arbejde og de løsninger, vi tilbyder for at støtte kvinderne i deres rejse mod et liv fyldt med drømme og ambitioner. Vi håber at have belyst nogle af de udfordringer, vi som samfund bør løse. Vi håber vores gæster fik noget at tænke over. Der var koncentration, smil, gode snakke og engagement, der næsten trak en lille tåre. Ægte og autentisk – sådan kommer man længst. Tak for en fin dag 🌸Følg os for mere indsigt i vores arbejde og kvinderne på Ellestedet! #Ellestedet #StærkeKvinder #Vidensdeling #Fællesskab #EllestedKvindekriseCenter


HJÆLP

NU
menumenu-circlearrow-left-circlearrow-right-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram