Hvis du er udsat for vold, og dit barn overværer dette, kan det være lige så skadeligt for dem at overvære, som det er ubehageligt for dig at være i. Vold mod børn kan opleves på mange måder. Det kan både være fysisk i form af slag, skub eller kvælningsforsøg, og så kan det være psykisk i form af trusler, nedgørende adfærd, isolation eller ignorering og kold adfærd. Det kan du læse mere om på vores side om vold mod børn og ligeledes finde vores kontaktoplysninger, hvis du har brug for hjælp.
I denne artikel dykker vi ned i, hvordan det påvirker barnet, hvis de overværer, at du bliver slået af en voldelig partner. Det kan nemlig have meget skadelige effekter på deres mentale helbred. Denne artikel er til dig, der ønsker en dybere indsigt i emnet, og så er det til dig, der ønsker gode råd og vejledning, hvis du og dine børn lever i et voldeligt hjem. På Ellestedet Krisecenter er vi her for at hjælpe kvinder og deres børn med at bryde den voldelige spiral. Vores metoder er omsorgsfulde og pædagogiske, og vi møder dig og dit barn, der hvor I er i jeres situation.
Hvis et barn i en længere periode er eksponeret for vold i hjemmet, kan det i værste tilfælde udvikle sig til psykiske lidelser, såsom depression, angst eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Børnene kan opleve meget søvnbesvær grundet svære mareridt eller opleve pludselige flashbacks, hvis en genkendelig situation trigger dem. Dette er som følge af for mange traumatiske oplevelser, der ikke er blevet håndteret professionelt.
Børn er letpåvirkelige sjæle, og de spejler sig ofte meget i deres forældres adfærd. Der findes ikke en direkte forbindelse imellem, at barnet selv bliver voldeligt, hvis de oplever at far slår mor, men det kan give dem et forkert og misforstået billede af, at det er sådan, man skal behandle hinanden i et parforhold. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt får brudt den voldelige spiral, så barnet lærer og forstår, at der findes mange andre måder at håndtere en konflikt på end ved at blive voldelig. I værste tilfælde vil nogle børn udvikle en aggressiv adfærd som en form for forsvarsmekanisme, da de kan få svært ved at håndtere deres følelser og hjemmefra er vant til at se, at far bliver voldelig, hvis han bliver sur.
Der findes en række tegn, som barnet ubevidst udviser, hvis de i hjemmets utrygge rammer overværer, at deres far slår deres mor. Disse tegn, som man kan være opmærksom på, kan blandt andet være:
Som fagperson eller almindelig borger, har du underretningspligt, hvis du har en stærk mistanke om, at et barn på den ene eller anden måde trænger til særlig støtte eller hjælp.
Det kan både være baseret på en række signaler, der tegner et billede af en kaotisk hjemmesituation eller det kan være, hvis barnet direkte fortæller dig, at de enten selv er udsat for eller har overværet vold i hjemmet. Du kan læse mere om underretningspligten på Ankestyrelsens hjemmeside. Som udgangspunkt skal du underrette barnets kommune, hvorefter de vil tage sig af de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe barnet bedst.
Ellested Kvindekrisecenter arbejder med børn, der har været udsat for vold i hjemmet, og tilbyder professionel støtte og terapi til at hjælpe dem med at bearbejde deres traumer og opnå en sundere fremtid. Vi er klar til at hjælpe dig og dit barn med at bryde den voldelige spiral. Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig, dit barn eller rådgive dig, hvis du er i tvivl om et barn er udsat for vold.