‘Nu har jeg bare travlt med at nyde mit liv’

Anette har levet et langt liv i et psykisk nedbrydende ægteskab. Men som 72-årig bor hun nu i sin egen bolig langt væk fra sin eksmand. Selvom det stadig er hårdt, fortryder hun ikke den pris, hun har betalt for sin nyvundne frihed. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det, da jeg var 50, siger hun.

50 år er mange år at leve i et psykisk voldeligt ægteskab. Til gengæld er det aldrig for sent at slippe ud. Det er Anette et levende bevis på. Hun er 72 år og bor nu i sin egen bolig langt væk fra den mand, der igennem årtier nedbrød hende så meget psykisk, at hun blev fysisk syg af det. Hun var de sidste mange år så angst, at hun ikke turde gå udenfor en dør. Hun havde konstant kvalme, hovedpine, svimmelhed.

  • Med psykisk vold kommer fysisk sygdom, siger hun.

Det gik for alvor galt de sidste 5 år, da hendes mand stoppede med at arbejde, og de var tvunget til at være sammen døgnet rundt. I de år kom hun næsten ikke ud af huset og så næsten ingen mennesker. Hendes familie havde hun mistet kontakt med. Hun havde ingen venner. Har faktisk aldrig haft det. Hun var bange for, at det blev opdaget, hvis nogen kom for tæt på.

  • Han blev mere og mere syg. Han ændrede nærmest karakter. Jeg har aldrig set hans ansigt sådan, som det var til sidst. Han ønskede mig død. Jeg skulle bare afsted. Det blev farligt til sidst.

Psykisk vold sker også i de fine hjem

Anette er vokset op i gode kår nord for København. I de over 50 år hun boede med sin mand, manglede der ikke noget. De sad i designermøbler og havde kunst på væggene. Hendes mand var pæn, nydelig og nyvasket udadtil. Ingen fattede mistanke, selvom hendes familie måske nok vidste, at ikke alt var, som det skulle være. Men de blandede sig ikke, og de sås aldrig.

  • Han kunne ikke lide dem.

Anette havde en forestilling om, at det kun var socialt udsatte kvinder, der kom på krisecenter. Nogen der var tynget af en social arv, og det var hun jo ikke selv.

  • Men der blev jeg klogere. Nu ved jeg, at det kan ske for alle, både høj og lav. Det har ingen alder.

Igennem alle årene var Anette helt ubevidst om, at hun blev udsat for systematisk psykisk vold. En dag fik hun besøg af en kunde på 80 år i den frisørsalon, som hun i en bedre periode af sit liv drev i den ene ende af huset, hvor de boede. Kunden fortalte om sit psykisk voldelige ægteskab, og det ramte en nerve i Anette. Hun forstod, hvad den ældre kvinde talte om. Kvinden endte med at forlade sin mand, da hun var over 80. For Anette gik der dog mange år, før hun blev bevidst om, at hun måske også selv var udsat for psykisk vold.

Rettede på mig konstant

Anette har igennem det meste af sit ægteskab gået med den overbevisning, at hun var for dum til overhovedet at sende en mail eller få et kørekort. Han styrede alt med deres økonomi, bank, lån, regninger, indkøb, adgangskoder, telefoner. Hvis hun havde brug for at købe noget på internettet, måtte hun gøre sig fortjent til, at han skulle hjælpe hende, for han mente, hun var for dum til at gøre det selv.

  • Han rettede på mig konstant. Hvis jeg rørte for mange gange rundt i kaffekoppen. Hvis jeg rystede dynerne for meget. Hvis jeg lukkede døren for hårdt. Hvis jeg gik på gangen på en forkert måde. Alt var forkert. Sagde jeg noget, så afbrød han mig altid. Han skulle altid gøre mig dum.

I begyndelsen af sit ægteskab gik hun ind i diskussioner med ham og sagde ham imod, men som årene gik, blev hun mere og mere tavs, når han fik sine “udbrud.”

  • Han blev stiktosset, hvis jeg sagde ham imod. Til sidst reagerede jeg ikke, fordi jeg ikke orkede at have en konflikt med ham i 3-4 dage. Så prøvede jeg bare at drible udenom. Det var altid et spørgsmål om at vejre stemningen.

Jo længere tingene skred ud, jo mere endte Anette med at hoppe på tungen for sin mand. Hun serverede wienerbrød for ham og lavede kaffe, som han kunne lide, ordnede hjemmet og gav ham ret. Det resulterede i tvangstanker som ‘hvis jeg kun ryster dynen fem gange, så bliver det en god dag’.

  • Man gør mere og mere for ikke at få ballade. Bare så der er fred.

Han kunne lide at have kontrol

Anette har en søn med sin eksmand, og her ligger den største smerte for hende. Hendes søn er blevet farvet af sin far, og de ses ikke. For tiden.

  • Han sagde altid, at jeg ikke egnede mig som mor. At jeg aldrig ville kunne klare mig selv. Han har virkelig ødelagt mit liv ved at bruge min søn som redskab imod mig.

Efterhånden som Anette har fået større viden og indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for psykisk vold, forstår hun, at det handler om magt, kontrol og afhængighed.

  • Han kunne godt lide, at jeg var afhængig af ham. Det var som om, han blev fodret af den energi, han fik, når han gik i udbrud. Det var som om, han elskede at være i det univers, hvor han kunne såre mig, ydmyge mig og gøre mig bange. Han groede ved at suge kraften langsomt ud af mig.

Han fik bildt hende ind, at hun faktisk var psykisk syg. At hun led af vrangforestillinger og burde indlægges.

  • Selv din læge mener, du er psykisk syg, sagde han. Men da jeg så en dag, spurgte min læge, sagde han, at det havde han aldrig sagt. Det var bare endnu en måde at holde mig nede på.

Sådan gik årene. Dage hvor der var nogenlunde fred. Dage hvor der var raseriudbrud, trusler om at blive sat af på motorvejen, irettesættelser, små usynlige nedbrud dag efter dag.

  • Det værste var hverdagene. Det er faktisk værre end blå mærker, fordi man ikke kan se den vold, der foregår. Der er heller ingen beviser.

Søgte hjælp

Der var en hjælper i Anettes liv, som trak hende ud af huset, før det var for sent. Der var også en psykolog, der hjalp til. Nu har Anette meldt sin eksmand til politiet for psykisk vold. Hun har fået nyt nummer. Ny bolig. Og hun er ikke syg mere hverken fysisk eller psykisk.

  • Ellestedet er det bedste, der er sket i mit liv. Jeg har virkelig fået professionel hjælp. Jeg er blevet fredet. Min stressramte krop har fået tid og ro til at komme ned i gear. Jeg er blevet forkælet med mad og massage. Personalet er der for dig nat og dag. Ellestedet har betydet alt for mig.

Anette har aldrig haft venskaber, fordi hun ikke magtede at få nogen for tæt på. Hun har aldrig deltaget i aktiviteter i lokalsamfundet. Men det har forandret sig nu, hvor hun er i gang med at bygge et nyt liv op helt fra bunden efter en længere periode på Ellestedet.

  • Det sammenhold jeg har haft med de andre kvinder på Ellestedet har været helt fantastisk. Det er helt nyt for mig. Vi er ligeværdige, uanset hvem vi er, eller hvor vi kommer fra. Vi forstår hinanden. Ellestedet var som et hjem for mig. Jeg har aldrig haft den tæthed med andre, som jeg havde der.

Det er stadig svært, og når mørket sænker sig, er der tomt og stille i lejligheden. Alligevel fortryder Anette ingenting. Kun at hun ikke tog springet noget før. Hun ved, at der sidder andre kvinder derude, som kan nikke genkendende til hendes historie.

  • Man føler sig virkelig på bunden af samfundet. Alene. Selvmordstruet. Man kan ikke komme længere ned. Men at komme til Ellestedet er ligesom at komme ind i et hjem. Du får dit eget lækre værelse. Der bliver holdt øje med din tilstand. Jeg har fået min egen bolig nu, men de passer stadig på mig. Jeg tænker tit: Hold da op. Jeg kan jo godt selv! Jeg bliver helt høj og glad over, at jeg kan klare mig selv nu.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

Vi er et midlertidigt hjem. Et kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har oplevet vold.

VI HAR TELEFONEN ÅBENT DØGNET RUNDT.

Vi lytter til dig. Sammen finder vi ud af, om et ophold hos os er en god løsning for dig. Vi kan give dig råd og vejledning til, hvad du kan gøre i din situation.

Vi kan hjælpe dig med juridisk bistand, hjælpe dig med at afklare din beskæftigelse, karriere eller udfordringer på jobbet. Vi kan hjælpe dig med samværsordninger eller andet, der kan veje tungt på dine nære relationer.
Telefon - Krisecenter - Sikkerheden, hvordan fungere det, eller fungere det overhovedet? Forestil dig at ankomme til et nyt sted uden noget, ikke engang en telefon til at række ud til dem, du holder af. Dette er virkeligheden for mange af de modige kvinder og børn, der finder vej til Ellested Krisecenter. De har ofte måttet efterlade deres telefoner bag sig for at beskytte sig selv, da deres kommunikationsmidler blev kontrolleret af voldsudøveren.Men du kan hjælpe med at ændre dette.En simpel telefon kan gøre en verden til forskel. Den kan være en livline, en mulighed for at genoprette kontakt med familie og venner, som de ellers har været afskåret fra. Det kan også være det første skridt mod at genopbygge et trygt og kærligt netværk, som er så vigtigt for deres helbredelse og fremtid.Har du en brugt telefon, der bare ligger i skuffen? 📲Vi vil gerne invitere dig til at overveje at donere den til Ellested Krisecenter. En telefon, der kan ringe, kan give en kvinde friheden til at høre en venlig stemme i en svær tid. For et barn kan det betyde at kunne tale med en bedstemor eller en ven, der bringer et smil frem på deres ansigt.Din generøsitet kan være det, der bringer håb og forbindelse til dem, der har mest brug for det. Hver donation, uanset hvor lille, vil have en enorm betydning for disse kvinder og børn.Hvis du er i stand til at hjælpe, kan du kontakte os her eller finde mere information på vores hjemmeside. Vi er dybt taknemmelige for al støtte, vi modtager.Fra bunden af vores hjerter, tak fordi du er med til at gøre en forskel ❤️
Har du nogensinde tænkt på, hvordan en seng kan redde et liv?"Jeg vidste ikke, at et forsorgshjem kunne være en løsning. Jeg kunne trække vejret igen. Al den frygt og usikkerhed, der havde holdt mig vågen om natten, begyndte at lette. For første gang i lang tid følte jeg mig tryg, som om en tung byrde var blevet løftet fra mine skuldre. Da jeg trådte ind ad døren på Ellestedet, mærkede jeg straks lettelsen. Mit nervesystem faldt til ro, og jeg vidste, at jeg endelig var et sted, hvor jeg kunne føle mig sikker."På bare 46 sekunder fortæller hun sin gribende historie - en historie om håb og overlevelse. Et sted at sove kan betyde alt. Det kan redde et liv.Lyt med og hør, hvordan Ellestedet blev hendes redning. Lad dig berøre af hendes ord.#Tryghed #Håb #Ellestedet #RedEtLiv #NyBegyndelse #Forsorgshjem
I dag havde vi besøg af Lone Smidt (A), Vibeke Ejlertsen (A) og Poul Erik Knudsen (A) til vores reception den 13. juni. Vi fremhævede livet på Ellestedet og vigtigheden af vidensdeling for at hjælpe særligt udsatte. Sammen kan vi nå langt 💥Ellestedet er et trygt krisecenter, der hjælper kvinder og børn med at genopbygge deres liv. Vi skaber trygge rammer og basale livsbetingelser som nærvær og sund kost, så kvinderne kan blive ressource-stærke. På @Ellestedet arbejder vi for at genopbygge kvindernes identitet, give dem troen på sig selv tilbage, lære sig selv at kende og respektere egne grænser. Det er en ære og hjertesag for os at støtte kvinderne på denne rejse.Besøget gav os mulighed for at diskutere udfordringer med kommuner, familieretssystemet og psykiatrien. Vi har oplevet problemer som lækage af kvindernes anonymitet – hvad er meningen? Afvisninger fra psykiatrien trods løfter til kvinderne – hvor er støtten? Vanskeligheder med at få børn overflyttet til nye kommuner, selvom mor har fundet modet og styrken til at få et job. Disse udfordringer gør det svært for kvinderne at nå deres mål, og for @Ellestedet at støtte dem effektivt, men vi kæmper videre.For at skabe de bedste forudsætninger for kvindernes ønsker, håb og drømme har vi på Ellestedet: frisør for øget selvtillid, massør for tryghed, Nada for beroligelse, psykolog for klarhed, kok for sund kost, fitness for endorfiner, natur for ro og eksistentialisme, og traumebehandling for forløsning af traumer.Besøget var en respektfuld anerkendelse af vores arbejde og de løsninger, vi tilbyder for at støtte kvinderne i deres rejse mod et liv fyldt med drømme og ambitioner. Vi håber at have belyst nogle af de udfordringer, vi som samfund bør løse. Vi håber vores gæster fik noget at tænke over. Der var koncentration, smil, gode snakke og engagement, der næsten trak en lille tåre. Ægte og autentisk – sådan kommer man længst. Tak for en fin dag 🌸Følg os for mere indsigt i vores arbejde og kvinderne på Ellestedet! #Ellestedet #StærkeKvinder #Vidensdeling #Fællesskab #EllestedKvindekriseCenter


HJÆLP

NU
menumenu-circlearrow-left-circlearrow-right-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram