Tæsket af sit eget barn

Forholdet mellem en mor og en søn er en nær relation, som også kan komme ind i en negativ voldsspiral. Det skete for Anna, som igennem det meste af sin søns liv, har været i en tilstand af overbelastning.  Da han nåede teenageårene, skete der en dog udvikling, som gjorde, at hun til sidst ringede til Ellested Kvindekrisecenter for at få den hjælp, kommunen desværre aldrig gav hende, mens tid var.

Hun havde købt noget rugbrød. Han ville gerne have haft noget andet. Hun siger, at det må han undskylde. Men det er ikke godt nok. Han kigger hende i øjnene og vil have, at hun fastholder blikket. Hun skal hente noget andet, befaler han. Hun siger nej og prøver at gå ud af køkkenet, men han holder hende fast. Trænger hende op i en krog. Skubber hende. Slår med knytnæver. Sparker hende. Spærrer hende inde i badeværelset. Råber, at hun er en “fatsvag kælling.” Hun har oplevet det så mange gange nu, at det er som om hendes “hjerne panikker”. Et traumespor. Hun må væk fra det. Flygte. En times tid efter konflikten har lagt sig, kommer han ud fra værelset.

 – Og så er det som om, intet er sket.

En dag blev det nok

Da det sådan rigtig tog fat, var han omkring de 13 år. Nu er han 17 og alene hjemme, for hans mor er på krisecenter efter årevis med vold i hjemmet. Det var ikke far, der slog. Han var ‘bare’ en fraværende far og så svær at samarbejde med, at det kan betegnes som psykisk vold i sig selv. Nej, det var den lille, søde dreng, der udviklede sig til en stor og voldsom, rasende, ung mand. Det var ham den nuttede baby, der en gang gik med sut. Det var ham, der voksede hende over hovedet og endte med at kunne forvandle sig til et “lille monster”, der slog, råbte, sparkede og skubbede, hvis han ikke fik det, som han ville have det.

  • Jeg har altid tænkt, at jeg måtte holde ud, til han blev 18.

År var gået med psykisk pres fra far, psykisk og fysisk vold fra sin søn, sygemeldinger på arbejdet, en PTSD-diagnose og en familieafdeling, som godt nok sagde, at de gerne ville hjælpe, men som ikke formåede at handle på de underretninger, som hun selv og også hendes egen læge skrev på grund af de mange blå mærker.

  • Systemet har været hårdt at være igennem. Jeg blev kørt helt ned af det. Man beder om hjælp, men der sker bare ikke noget. Hvis der er noget, jeg fortryder, så er det, at jeg overhovedet involverede dem.

En dag blev det hele bare nok. Hun fandt sig selv listende rundt i hjemmet i et håb om at undgå konflikter. Selv hunden gemte sig, når den kunne mærke, at der var optræk til ballade. Hele tiden måtte hun sno sig for at undgå at puste til ilden.

  • Jeg har altid givet mere, end jeg egentlig kunne. Jeg har altid haft det billede, at jeg ligger i vandoverfladen og kæmper for at få luft. Måske tænkte jeg inderst inde, at jeg ikke fortjente bedre. Men pludselig kunne jeg mærke en indre styrke. Jeg ville ikke mere.

Hjælp

Ordet krisecenter begyndte at rumstere i tankerne. Hun ringede til Ellestedet, pakkede hunden og de vigtigste ting. Inden hun kørte, skrev hun en seddel til sin dreng, hvor der stod sådan cirka følgende ordlyd:

Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Du er det vigtigste menneske i mit liv. Men min krop og min sjæl kan ikke holde til det her længere. Jeg tager afsted på krisecenter. Vi har brug for hjælp.

Nu er han alene hjemme. Han skal selv lave mad, vaske sit tøj, holde hjemmet. Noget som hun altid har stået for. Måske begynder han at sætte mere pris på sin mor nu. I mellemtiden finder hendes nervesystem en mere normal frekvens, og hun får endelig den hjælp, hun så længe har haft brug for.

  • Jeg er blevet mødt og set her. Endelig er der nogen, der tror på mig. Nogen der kan sætte sig ind i min situation. Det har været helt overvældende. Jeg har grædt over det mange gange af ren taknemmelighed. Dét at blive forstået, det har så høj værdi, at jeg slet ikke har ord for det.  

Psykisk terror

Han har altid haft voldsomme reaktioner på de mindste ting. Hvis han fik nej i supermarkedet, da han var lille, skubbede han hende hårdt. Hvis han fik nej derhjemme, smadrede han hendes ting. Mobiler, fjernsyn, briller. Men det var omkring teenageårene, at der begyndte at ske en udvikling, hun ikke kunne følge med i. Det var som om, hun ikke længere kunne se, hvad der lå bag vreden. Noget hun altid tidligere havde kunnet.

  • Jeg har altid været god til at korrigere ham og støtte ham. Spurgt ind til hans dag i stedet for at skælde ham ud. Jeg har gjort mit bedste for at rumme hans voldsomme følelser. Havde jeg ikke gjort ‘mit arbejde’ som mor så godt, ville skolerne nok have reageret. Men da han blev teenager, skete der noget med ham, som jeg ikke kunne forstå.

Hun kalder det ‘psykisk terror’. Han kunne finde på at stå og tænde og slukke lyset i hendes soveværelse, når hun skulle sove. Tænd sluk, tænd sluk. Lige til hun blev drevet til vanvid. Eller tage hendes dyne og smide den ud i sneen. En gang glemte hun at lukke døren til hans værelse, så hunden havde været derinde. Det var en fejl, hun måtte bøde hårdt for. Når hun kørte bil, kunne han finde på at hive i rattet og slå hende i hovedet og på skulderen, mens hun kørte. Det sidder stadig som et traumespor.

  • Når jeg kører på en bestemt strækning, hvor han en gang slog mig så meget, skal jeg kæmpe imod en trang til bare at lukke mine øjne.

Svært at sætte ord på følelser

Han har altid haft svært ved at udtrykke sig verbalt. Også da han var lille. Måske fik han ikke sagt fra over for kammeraterne, eller måske blev han skældt ud i skolen for noget, han ikke havde gjort. Så følte han sig uretfærdigt behandlet og måtte afreagere, når han kom hjem. Det samme skete, når han kom hjem fra samvær med sin far.

  • Han skulle ligesom ‘tømme rygsækken.’ Hans far har aldrig rigtig vist interesse i sin søn. Han vil ham egentlig ikke. Jeg har heller aldrig hørt hans far sige til sin søn, at han skulle behandle sin mor ordentligt.

Far har siden skilsmissen, da sønnen var 2, været svær at samarbejde med. Han har talt usandt til kommunen. Han har talt dårligt om sin søns mor, og han har haft samvær med sin søn i meget begrænset omfang. Når Anna fik sin søn hjem, var det tydeligt at mærke, at han ikke ligefrem var glad og fyldt op med god energi.

  • Jeg fortryder, at jeg ikke har håndteret hans far mere konsekvent. Han har haft alt for stor indflydelse på systemet og er helt sikkert en af grundene til, at vi aldrig fik hjælp, fordi han altid skulle modarbejde alt, hvad jeg sagde.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

We are a temporary home. A women's crisis center for women and children who have experienced violence.

You can contact us - around the clock.

We listen to you. Together we will find out if a stay with us is a good solution for you. We can give you advice and guidance on what you can do in your situation.

We can help you with legal assistance, help you clarify your employment, career or challenges at work. We can help you with visitation arrangements or anything else that may weigh heavily on your close relationships.
I et voldeligt forhold er det ikke kun de fysiske skader, der forårsager den mest langvarige smerte. Økonomisk vold er en skjult form for overgreb, der kan have dybtgående og ødelæggende konsekvenser for dem, der udsættes for det. Men hvad er økonomisk vold, hvordan manifesterer det sig, og hvordan kan Ellestedet hjælpe dig, hvis du er fanget i et mønster af økonomisk kontrol og manipulation? Læs mere på ellestedet.dk

#ellestedet #kvindekrisecenterfyn  #voldmodkvinde #økonomiskvold
Æresrelateret vold er en mørk og kompleks problematik, der berører mange samfund på globalt plan. Det er en type vold, der er dybt forankret i traditioner, kultur og sociale normer og påvirker især kvinder og unge piger.

Æresrelateret vold er et bred term, der omfatter forskellige former for overgreb og undertrykkelse, der udføres for at beskytte en families ære og opretholde traditionelle samfundsnormer. Det inkluderer:

Tvangsægteskaber
Social kontrol i parforhold og familier
Genopdragelsesrejser
Følelsesmæssig afpresning

Centralt for denne form for vold er begrebet "ære," hvor familiens omdømme er afhængig af familiemedlemmernes adfærd og opførsel.

#Ellestedet #kvindekrisecenter #æresrelateretvold #æresrelateredekonflikter #æresrelateretvoldogkontrol
"Ellestedet har betydet alt for mig. Jeg har virkelig fået professionel hjælp. Jeg er blevet fredet. Min stressramte krop har fået tid og ro til at komme ned i gear. Jeg er blevet forkælet med mad og massage.

Personalet er der for dig nat og dag. Jeg vil ønske at de, der sidder derhjemme i et voldeligt ægteskab, tør tage det skridt at komme her"

Fra en kvinde ❤️

#Ellestedet #kvindekrisecenter #liveftervold #kvinder #kvindekrisecenterfyn
I dag er det kvindernes kampdag, og det fejrer vi selvfølgelig også på Ellestedet
på vores egen stille måde. Den fynske countrysanger Maj-Britt Nikolajsen kommer forbi med sin guitar og sin varme stemme og gør os bløde om hjertet. Musikken minder os om, hvor stærke vi er, når vi støtter og hjælper hinanden i en svær tid.

#Ellestedet #IWD2024 #InspireInclusion #kvindekrisecenterfyn #støtkvinder
Er du god til at klippe eller kender du en, der er? Vi ønsker os en frivillig frisør, der vil komme en gang i mellem og trimme lokkerne på de kvinder, der opholder sig hos os i en længere periode, og som derfor trænger til at få gjort lidt ved det ydre for at få det bedre i det indre.  Er det dig eller en, du kender, så hører vi meget gerne fra dig.

#Ellestedet #frisør #kvindekrisecenter #frivillig #kontaktos #kvinderkrisecenterfyn
Vores grafiker har været på spil og prydet kontorgangen med læsestof om voldsspiralen, de forskellige former for vold, og hvilke værdier Ellestedet står for i vores arbejde med at styrke kvinderne til et liv uden vold. 

#Ellestedet #kvindekrisecenter #livudenvold #kvinder
Vi vinker farvel til endnu en kvinde og siger tak, 
fordi vi var det rigtige sted for hende at gå i vinterhi.
Nu er hun blevet fejret med kage og klappet ud af døren af os 
og alle de andre kvinder på Ellestedet. Meget stærkere og gladere,
end da hun kom.

#Ellestedet #Tak #vitakkerdig #kvinderkrisecenterfyn
I fredags kom vi på en rejse mod solen i det heliotropiske univers, på Modul 5 i uddannelsen, som også indgår i projektet af samme navn: En naturlig tilgang til arbejdet med sårbare medmennesker. Denne gang blev der kastet lys på hvorledes en positiv og konstruktiv ontologi og habitus er den nødvendige drivkraft, som gør det muligt at arbejde vedholdende, omsorgsfuldt og effektivt i det relationelle/socialfaglige arbejde, herunder med den viden og de værktøjer der har været i spil på de tidligere moduler. Vi fik et indblik i vores tankestrømme, negativitetsbias, og hvordan man aktivt kan præge hjernen til at tænke mere positivt og konstruktivt. Alt dette har en afgørende betydning i arbejdet med andre mennesker, såvel som for arbejdsmiljøet og naturligvis ens egen trivsel og udvikling som medarbejder/menneske. Det var intenst, tankevækkende og relevant. Vi sluttede af og gik derfra med en oplevelse af at have åbnet op for noget meget vigtigt, som nu skal have lov at vokse sig stærkere og stærkere. 
Vi ser nu frem til 6 måneders udforskende arbejde med temaerne fra de 5 moduler og til langsomt at integrere det i vores arbejde på Ellestedet, til gavn for vores beboere.
Vi vil sammen med vores samarbejdspartner Natur og Eksistens løbende opdatere fra denne proces via SoMe, men er du mere nysgerrig på uddannsen og projektet det indgår i, så er du mere end velkommen til at kontakte os. 

#Ellestedet #Kvindekrisecenter #krisecenterfyn #naturogeksistens


HJÆLP

NU
menumenu-circlearrow-left-circlearrow-right-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram