Serviceloven § 109 sikrer tryghed til kvinder og børn, som er udsat for vold i nære relationer
Kommunen har ansvaret for at tilbyde midlertidig ophold til kvinder, som har været udsat for vold, er blevet truet eller oplever en større krise i relation til deres familie eller samliv. Desuden sikrer servicelovens § 109 kvindernes mulighed for at medbringe deres børn under det midlertidige ophold. Hvis kvinden skal optages på et kvindekrisecenter, kan henvendelsen vedrørende dette både ske anonymt ved efter egen henvendelse eller via henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen af kvindekrisecentret træffer den endelige afgørelse om optagelse og udskrivning.