[weglot_switcher]

AT VÆRE I ET KVINDEKRISECENTER ER IKKE SKAMMELIGT, TVÆRTIMOD.

Krisecenter for kvinder
Det er ikke skamfuldt eller et nederlag at tage på kvindekrisecenter. Tværtimod viser det, at du har taget et modigt og yderst vigtigt skridt i retning af et mere sikkert liv for dig selv, men også for dine eventuelle børn. Vi ved, at det kræver meget af den enkelte at opsøge hjælp. Derfor står vi til rådighed hele døgnet, når du er klar til at tage skridtet og række ud efter hjælp. Vi henter dig også gerne, hvorend du befinder dig i landet.


Alle er velkomne: Vi har varme og venlige omgivelser
Her hos Ellestedet er vores vigtigste prioritet, at du kan fokusere på at få det bedre, når du er hos os. Derfor er vores omgivelser både lyse og varme, så du altid befinder dig i behagelige og trygge omgivelser. Her på Ellestedet kvindekrisecenter finder du også både dygtige og venlige mennesker, der står til rådighed for at hjælpe dig på den måde, du har brug for – og i dit eget tempo.


Vi forstår dine behov
Vores personale er yderst kompetent og er klar til at hjælpe dig og imødekomme dine behov. For at kunne hjælpe dig bedst muligt, lytter vi til dine fortællinger og kigger på volden ud fra en bred forståelsesramme for at kunne ændre de forhold, der har fået volden ind i dit liv. Personalet har flere års erfaring og forstår kompleksiteten af de udfordringer, der følger med fysisk og psykisk vold.

VORES ARBEJDE

Vi er et innovativt kvindekrisecenter med 20 pladser til kvinder og deres eventuelle børn. Ellested Kvindekrisecenter er en selvejende nonprofit institution, hvor et overskud geninvesteres i mere viden om vold til personalegruppen.

Vi tilbyder akut beskyttelse og støtte til dig, som har været udsat for vold eller trusler om vold fra dine nærmeste.
Mange kvinder lever med vold fra den, de holder allermest af – for eksempel en partner eller et familiemedlem. Vold kan for eksempel være at blive slået, skubbet, holdt fast eller truet med et våben. Men det kan også være mere usynligt og sværere at få øje på.
Vold kan ramme alle. Du kan kontakte os, hvis du er blevet udsat eller truet med vold. Sammen kan vi snakke om din situation. Føler du dig truet på dit liv, eller er du bange for, hvad der kan ske dig, så kontakt os. Vi har åbent døgnet rundt.

Vi er her for at hjælpe DIG

Ellestedet er et kvindekrisecenter, der tilbyder beskyttelse og støtte til dig, som er udsat for vold eller trusler om vold fra dine nærmeste – det gælder både fysisk og psykisk vold.
Hvad er psykisk vold?
Mange kvinder lever med vold fra den, de holder allermest af, for eksempel fra en partner eller et familiemedlem. Vold kan se ud på mange måder, men viser sig blandt andet ved at være blevet slået, skubbet, holdt fast eller truet med et våben.

Vold kan også være usynligt og vise sig gennem psykisk vold, der er kendetegnet ved at blive psykisk nedbrudt gennem en længere periode. Det viser sig eksempelvis ved gentagne nedværdigende kommentarer og kontrollerende adfærd fra en partner eller et familiemedlem.


Få hjælp på vores krisecenter - vi er her for dig døgnet rundt
Når du tager kontakt til os på Ellestedet bliver du modtaget af et rummeligt og fagligt kompetent personale, der står klar til at hjælpe dig og dine eventuelle børn. Vi møder dig i netop din situation, og tager tingene i det tempo, du har brug for. Vores vigtigste opgave er, at du føler dig tryg, når du er her.


Vi ved, at det for mange kan føles uoverskueligt at søge hjælp, når man står midt i volden og frygten kan fylde meget. Derfor er der mulighed for, at du kan flytte ind hos os med det samme, hvis det er dét, du har brug for i din situation. Ellers står vi også altid til rådighed for råd og vejledning om din situation, så du har mulighed for at snakke din situation igennem med nogle, der ved, hvad det betyder at leve med vold.

Føler du dig truet på dit liv eller er du bange for, hvad der kan ske dig? Så kontakt os med det samme. Vi har åbent døgnet rundt og har mulighed for at hente dig alle steder i landet.
Et krisecenter er et sikkert opholdssted for personer, der oplever vold, trusler eller anden krise i deres hjem. Kvindekrisecentre tilbyder akut beskyttelse, rådgivning og støtte til kvinder og børn. På et krisecenter er der fagfolk tilknyttet, der kan hjælpe med at finde en vej ud af volden, herunder juridisk bistand, støtte til at finde en ny bolig og hjælp til at bearbejde traumatiske oplevelser.
For den enkelte kvinde og eventuelle børn, der måtte have brug for et ophold på Ellestedet koster det ikke noget. Under opholdet betaler kvinderne ikke for kost, og evt. betaling for logi opkræves af kvindernes kommune.
Er du udsat for vold og har brug for at komme på krisecenter, skal du blot kontakte os på telefon 51 15 65 66. Du kan kontakte os døgnet rundt. Herefter er det muligt at komme på Ellestedet kvindekrisecenter. Har du ikke selv mulighed for at komme til Ellestedet, kan vi hente dig i hele landet på alle døgnets timer.
Kvinder og børn, der oplever vold – fysisk og psykisk – kan komme på krisecenter. Du skal blot kontakte os på telefon 51 15 65 66, så finder vi sammen ud af, om et ophold hos os er den rigtige løsning for dig. Når du ringer til os, står vi altid til rådighed for at give dig råd og vejledning om, hvad du kan gøre i din situation. Telefonen er åben døgnet rundt.

Krisecenter på Fyn med mulighed for afhentning i hele landet

Ellestedet er beliggende på Fyn mellem Nyborg og Ringe. Krisecenteret er omgivet af smuk natur og rolige omgivelser, så der er rum og ro til at finde en vej ud af volden. Bor du ikke på Fyn eller i området, er det stadig muligt for dig at få en plads hos os. Vi har mulighed for at hente dig på alle tider af døgnet i hele landet. Det eneste du skal gøre er blot at kontakte os – så finder vi den rigtige løsning for dig.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

RING NU: 51 15 65 66

Vi er et midlertidigt hjem. Et kvindekrisecenter for kvinder og børn, der har oplevet vold.

VI HAR TELEFONEN ÅBENT DØGNET RUNDT.

Vi lytter til dig. Sammen finder vi ud af, om et ophold hos os er en god løsning for dig. Vi kan give dig råd og vejledning til, hvad du kan gøre i din situation.

Vi kan hjælpe dig med juridisk bistand, hjælpe dig med at afklare din beskæftigelse, karriere eller udfordringer på jobbet. Vi kan hjælpe dig med samværsordninger eller andet, der kan veje tungt på dine nære relationer.
Telefon - Krisecenter - Sikkerheden, hvordan fungere det, eller fungere det overhovedet? 

Forestil dig at ankomme til et nyt sted uden noget, ikke engang en telefon til at række ud til dem, du holder af. Dette er virkeligheden for mange af de modige kvinder og børn, der finder vej til Ellested Krisecenter. De har ofte måttet efterlade deres telefoner bag sig for at beskytte sig selv, da deres kommunikationsmidler blev kontrolleret af voldsudøveren.

Men du kan hjælpe med at ændre dette.

En simpel telefon kan gøre en verden til forskel. Den kan være en livline, en mulighed for at genoprette kontakt med familie og venner, som de ellers har været afskåret fra. Det kan også være det første skridt mod at genopbygge et trygt og kærligt netværk, som er så vigtigt for deres helbredelse og fremtid.

Har du en brugt telefon, der bare ligger i skuffen? 📲

Vi vil gerne invitere dig til at overveje at donere den til Ellested Krisecenter. En telefon, der kan ringe, kan give en kvinde friheden til at høre en venlig stemme i en svær tid. For et barn kan det betyde at kunne tale med en bedstemor eller en ven, der bringer et smil frem på deres ansigt.

Din generøsitet kan være det, der bringer håb og forbindelse til dem, der har mest brug for det. Hver donation, uanset hvor lille, vil have en enorm betydning for disse kvinder og børn.

Hvis du er i stand til at hjælpe, kan du kontakte os her eller finde mere information på vores hjemmeside. Vi er dybt taknemmelige for al støtte, vi modtager.

Fra bunden af vores hjerter, tak fordi du er med til at gøre en forskel ❤️
Har du nogensinde tænkt på, hvordan en seng kan redde et liv?

"Jeg vidste ikke, at et forsorgshjem kunne være en løsning. Jeg kunne trække vejret igen. Al den frygt og usikkerhed, der havde holdt mig vågen om natten, begyndte at lette. For første gang i lang tid følte jeg mig tryg, som om en tung byrde var blevet løftet fra mine skuldre. Da jeg trådte ind ad døren på Ellestedet, mærkede jeg straks lettelsen. Mit nervesystem faldt til ro, og jeg vidste, at jeg endelig var et sted, hvor jeg kunne føle mig sikker."

På bare 46 sekunder fortæller hun sin gribende historie - en historie om håb og overlevelse. Et sted at sove kan betyde alt. Det kan redde et liv.

Lyt med og hør, hvordan Ellestedet blev hendes redning. Lad dig berøre af hendes ord.

#Tryghed #Håb #Ellestedet #RedEtLiv #NyBegyndelse #Forsorgshjem
I dag havde vi besøg af Lone Smidt (A), Vibeke Ejlertsen (A) og Poul Erik Knudsen (A) til vores reception den 13. juni. Vi fremhævede livet på Ellestedet og vigtigheden af vidensdeling for at hjælpe særligt udsatte. Sammen kan vi nå langt 💥

Ellestedet er et trygt krisecenter, der hjælper kvinder og børn med at genopbygge deres liv. Vi skaber trygge rammer og basale livsbetingelser som nærvær og sund kost, så kvinderne kan blive ressource-stærke. På @Ellestedet arbejder vi for at genopbygge kvindernes identitet, give dem troen på sig selv tilbage, lære sig selv at kende og respektere egne grænser. Det er en ære og hjertesag for os at støtte kvinderne på denne rejse.

Besøget gav os mulighed for at diskutere udfordringer med kommuner, familieretssystemet og psykiatrien. Vi har oplevet problemer som lækage af kvindernes anonymitet – hvad er meningen? Afvisninger fra psykiatrien trods løfter til kvinderne – hvor er støtten? Vanskeligheder med at få børn overflyttet til nye kommuner, selvom mor har fundet modet og styrken til at få et job. Disse udfordringer gør det svært for kvinderne at nå deres mål, og for @Ellestedet at støtte dem effektivt, men vi kæmper videre.

For at skabe de bedste forudsætninger for kvindernes ønsker, håb og drømme har vi på Ellestedet: frisør for øget selvtillid, massør for tryghed, Nada for beroligelse, psykolog for klarhed, kok for sund kost, fitness for endorfiner, natur for ro og eksistentialisme, og traumebehandling for forløsning af traumer.

Besøget var en respektfuld anerkendelse af vores arbejde og de løsninger, vi tilbyder for at støtte kvinderne i deres rejse mod et liv fyldt med drømme og ambitioner. Vi håber at have belyst nogle af de udfordringer, vi som samfund bør løse. Vi håber vores gæster fik noget at tænke over. Der var koncentration, smil, gode snakke og engagement, der næsten trak en lille tåre. Ægte og autentisk – sådan kommer man længst. Tak for en fin dag 🌸

Følg os for mere indsigt i vores arbejde og kvinderne på Ellestedet! #Ellestedet #StærkeKvinder #Vidensdeling #Fællesskab #EllestedKvindekriseCenter


HJÆLP

NU
menuchevron-downmenu-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram