Tegn på en voldelig mand

Hvad du særligt skal være opmærksom på 

Det er misforstået, at vold kun kan optræde fysisk i form af slag, spark eller lussinger. Der findes en række andre former for vold, herunder psykisk vold, stalking, seksuel vold, økonomisk voldmateriel vold og digital vold. I denne artikel samler vi en kort beskrivelse af de forskellige voldstyper, og så fremhæver vi de tegn, som du særligt skal være opmærksom på, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en mand er voldelig eller ej. 

De forskellige voldstyper 

Fysisk vold indebærer slag, spark, lussinger eller andre former for grænseoverskridende overgreb. Måske indebærer det daglig og systematisk afstraffelse, hvor der ikke hersker en konkret årsag, eller måske kommer den fysiske vold til udtryk som pludselige vredesudbrud, hvor et “normalt” skænderi udvikler sig voldeligt. 

Psykisk vold indebærer verbale og nonverbale handlinger, og man betragter det som psykisk vold, hvis man i en længere periode bliver afvist med en varm/kold adfærd, truet eller nedgjort af sin partner. Der ligger ofte ikke en reel årsag til grund for den voldelige adfærd og dét i sig selv kan være med til at nedbryde ens selvværd. 

Stalking er grænseoverskridende adfærd, og det indebærer systematisk forfølgelse eller chikane. Det kan være af en eks-kæreste/eks-mand eller en anden relation, som kvinden har haft et ønske om at stoppe. 

Seksuel vold indebærer voldtægter eller andre former for seksuel krænkelse såsom prostitution. Det er direkte eller indirekte forsøg på at udføre seksuelle handlinger, som den anden person ikke ønsker. Det kan være ubehagelig beføling eller forsøg på tvunget sammenleje. 

Økonomisk vold er, når manden overtager kvindens økonomi og fratager hende råderetten over sine egne midler. Det kan også udmønte sig i, at manden optager lån og stifter gæld i kvindens navn, eller at kvinden skal spørge om penge til mad eller fremvise kvitteringer på alt indkøb. 

Materiel vold er, når manden bevidst ødelægger ejendele, som har stor økonomisk eller sentimental værdi for kvinden. Det kan være at manden river tøj og billeder i stykker for at skræmme kvinden eller måske smadre hendes telefon for at nægte hende adgang med omverdenen. 

Digital vold er, når de sociale medier bliver brugt til at krænke og chikanere kvinden. Det kan være ved at dele nøgenbilleder uden kvindens samtykke eller det kan være ved at tvinge kvinden til at dele krænkende materiale på sider og i netværk, hvor kvindehad hyldes. 

Virker adfærden genkendelig? Så kan det være tegn på, at du lever med en voldelig mand 

Hvis eksemplerne på de forskellige voldstyper ringer en klokke, eller hvis blot én af dem ræsonnerer med dig, så kan du søge hjælp allerede i dag. Formålet med volden, uanset hvilken en af dem, der er tale om, er nemlig at nedbryde dit selvværd, distancere dig fra dit sociale netværk eller umyndiggøre dig helt. Vi anbefaler altid, at du rådfører sig med en fagperson, hvis du er i tvivl om hvorvidt, du lever med en voldelig mand. Ofte vil tegnene for omverdenen være helt tydelige, men for dig være sværere at spotte, hvis du lever med det til dagligt. Hos Ellestedet Kvindekrisecenter har vi de rette fagpersoner tilknyttet, og du er altid velkommen til at ringe og spørge os om råd eller hjælp. 

Hvem får forældremyndighed over børnene?

Der kan være mange bekymringer forbundet med at skulle forlade en voldelig partner. Har I fælles børn, kan uvisheden om forældremyndigheden for de fleste være den største bekymring. Det har vi stor forståelse for, og derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi dykker ned i hvem af jer, der får forældremyndigheden, hvis I bliver skilt. 

Ellestedet Kvindekrisecenter hjælper kvinder og deres børn med at komme videre efter et liv med vold i parforholdet og hjemmet. Vi møder jer, der hvor I er, og fordømmer ikke for den livssituation, I er endt i. Vi ved godt at et liv med vold ikke er noget, man selv har valgt – og ofte ikke selv har kontrol over – og vi vil derfor gerne give både kvinder og børn de rette værktøjer til at skabe det trygge liv, som de har ret til.

Hvad sker der med forældremyndigheden, hvis I bliver skilt? 

Har I børn sammen, vil I som udgangspunkt have fælles forældremyndighed. Dette ophører ikke blot, fordi I bliver skilt, men kan ophæves, hvis parterne imellem indgår en aftale om dette. Kan I ikke blive enige, skal I indgive en anmodning til Familieretshuset, som I sidste ende vil afgøre hvem af jer, der får den fulde forældremyndighed. Ved at følge dette link, kan I læse mere om Familieretshuset og deres rettergang. 

Vi er ligeledes til rådighed for juridisk rådgivning, og du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan du konkret skal forholde dig til forældremyndigheden over børnene. 

Hvis årsagen til skilsmissen er vold, hvad sker der så med forældremyndigheden og ret til samvær? 

Der findes desværre ikke et konkret svar på dette. Når forældremyndigheden og retten til samvær med barnet skal fastsættes, vil det altid være en individuel vurdering. Har din partner været voldelig, er vedkommende nødvendigvis ikke erklæret uegnet til at se barnet. Det er dog en mulighed. Der træffes udelukkende en beslutning om, hvad der i den nære fremtid vil være bedst for barnet. 

Det kan desuden også være muligt at Familieretshuset eller Familieretten fastsætter betingelser for samværet, såsom at det skal være overvåget. Den afgørelse vil typisk falde, hvis en anden form for samvær ikke har været muligt og ligeledes hvis det vurderes, at det er bedst for barnet at fastholde en relation til den anden forælder.

Forældremyndigheden bliver ikke overført eller fordelt uden samtykke fra begge parter

Hvis I er uenige om, hvem der skal have den fulde forældremyndighed over barnet, bliver I begge indkaldt til et rådgivningsmøde i Familieretshuset. Det er ligeledes der, at du fremover skal rette henvendelse i forbindelse med din sag. Det vil altså aldrig ske, at din tidligere partner pludselig kan kræve retten til forældremyndigheden uden dit vidende eller samtykke. 

Vold i hjemmet er skadeligt for barnet 

Vi har tidligere udgivet en artikel om, hvordan det påvirker barnet, hvis far slår mor. Den vil vi anbefale at læse, da den giver et dybere indblik i de konsekvenser, det potentielt kan have ved ikke at fjerne sig selv og sit barn fra et voldeligt hjem. Det kan ligeledes styrke sagen og retten til fuld forældremyndighed, hvis man kan dokumentere, at ens partner har været voldelig over for en selv og barnet. 

På Ellestedet Kvindekrisecenter står vi klar til at tage imod jer, rådgive dig i din situation eller blot være et lyttende øre. Du er velkommen til at kontakte os døgnet rundt på alle ugens dage. Vi ser dig, der hvor du er.  

Har du været udsat for psykisk vold? Sådan kommer du videre

Alle, som har prøvet at komme videre efter et forhold, ved, at det ofte kan være en smertefuld og langsommelig proces. De fleste ved dog også, at tiden læger alle sår, og at alting på et tidspunkt nok skal blive okay igen. Har du derimod været udsat for psykisk vold, er tiden efter det voldelige forhold ofte fyldt med skyld, skam, angst og mange oplever også symptomer på PTSD. Du bærer altså ikke kun rundt på en (kæreste)sorg, men en dybere krise i dit liv, hvor du måske skal bruge professionelle værktøjer til at bearbejde det og på sigt komme videre og tilbage til dit eget liv igen. Du har ret til at leve et lykkeligt liv, og vi vil gerne hjælpe dig videre.

På Ellestedet Kvindekrisecenter hjælper vi både kvinder og deres børn med at komme videre efter et liv med en voldelig partner. På vores krisecenter har vi tilknyttet de bedste fagfolk, herunder autoriserede psykologer, og i denne artikel vi vil derfor komme med konkrete råd til, hvordan du kan komme videre, hvis du har været udsat for psykisk vold.  

Et nyt forhold efter psykisk vold

Det kan virke helt uoverskueligt at komme videre efter et voldeligt forhold, da den psykiske vold i den tid, det står på, har det med at følge kvinden rundt overalt, hvor hun går. Det er altså ikke kun en partner, man siger farvel til, men en hel måde at være i tilværelsen på. Kvinden vil måske opleve, at de har mistet kontakten til deres indre kompas, altså det kompas, der fortæller dem, om de er på rette vej eller ej. Når det nu har svigtet en gang, hvorfor skulle det så ikke svigte igen? Og de vil måske også føle sig mindre værd og have et helt forkert selvbillede, da deres voldelige partner gentagne gange har nedgjort, kontrolleret og manipuleret dem til at tro, at de ikke er gode nok. Og da slet ikke gode nok til en anden partner. 

Det er blot nogle af de tanker og oplevelser, som mange kvinder slås med, når de forsøger at komme videre efter et voldeligt forhold. Derfor har vi samlet fem konkrete råd til at komme videre efter et psykisk voldeligt forhold. Vi anbefaler altid, at man søger hjælp, hvis man er udsat for psykisk vold. Det er aldrig for sent at vælge sin egen lykke til igen. 

Fem konkrete råd til at komme videre efter et forhold

Skab afstand til den voldelige partner 

Det første skridt i at komme videre er ved at skabe afstand. Vi anbefaler derfor, at du slukker og blokerer for alt kommunikation på både mail, telefon, de sociale medier og SMS. At komme videre fra et voldeligt forhold, er lidt ligesom at bryde med en afhængighed. Din voldelige partners adfærd har været så gennemgribende i dit liv, og du er derfor blevet afhængig af hans accept og opmærksomhed. Afstanden er derfor det første skridt til at tage kontrollen tilbage. 

Brug dit netværk 

Som en del af den psykiske vold har din partner højst sandsynligt isoleret dig fra dit netværk, men hvis du rækker ud, og beder om hjælp, vil du helt sikkert få den. Tal derfor med dem, som du er tryg ved og stoler på, og fortæl dem, hvad du har været udsat for. De kan i den første tid være din bedste støtte – både hvis du frygter alenetid eller skal bruge hjælp til praktiske ting såsom børnepasning eller flytning.

Opsøg viden om det du har været udsat for 

Vi anbefaler også, at du i samråd med en professionel sætter dig ind i, hvad du har været udsat for. På den måde kan du blive klogere på de mekanismer, der har slået dit indre kompas i stykker, og du kan blive bekræftet i, at du ikke er alene. At gøre det i samråd med en professionel kan sikre, at du filtrerer informationen korrekt. Det kan nemlig virke meget overvældende at læse om, hvad du har været udsat for, og fordi du er i en sårbar situation, kan du have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. 

Brug en dagbog til at få afløb for tankerne 

På samme måde som at en to-do-liste kan skabe overblik, kan det at føre dagbog være en rigtig god metode til at få afløb for tankerne. Vi anbefaler derfor, at du skriver alle de episoder ned, som du kan huske i tiden med din voldelige partner. Ved at få konkretiseret det, sat ord på det og efterfølgende skrevet det ned på papir, kan du pludselig tage kontrol over det igen. Denne dagbog kan også være et godt værktøj, som du og din psykolog kan tage i brug, når I skal tale dine oplevelser igennem. 

Genskab dig selv ved at skrive dine gode kvaliteter ned 

Og sidst men ikke mindst skal du langsomt have bygget dit eget selvværd op igen. Det vil komme helt af sig selv i takt med at du får etableret et netværk og en hverdag igen, men et konkret værktøj er at skrive de gode kvaliteter ned om dig selv, som du rummede, før du blev fanget i det voldelige forhold. Ved at have det sort på hvidt kan du sætte det som mål, at du gerne vil tilbage til at være dig selv, som du husker dig selv bedst. 

Er du udsat for psykisk vold? Søg hjælp i dag 

Hos Ellestedet Kvindekrisecenter har vores telefon åben døgnet rundt på alle ugens dage. Du kan derfor altid komme i kontakt med os, hvis du har behov for akut hjælp, eller hvis du trænger til rådgivning om dit næste skridt. Vi ser dig, der hvor du er, og vi dømmer dig ikke for din livssituation. At række ud kræver mod, og vi er kun taknemmelige for, at du vil lade os hjælpe dig tilbage til det lykkelige liv, som du og dine børn fortjener. 

Dårlig stemning i familien

Det er en fejlslutning at børn er for små til at forstå, hvad der foregår i hjemmet. Det er tværtimod det helt modsatte, der er på spil. Børn opfanger alt, og de er særligt gode til at opfange, når der er optakt til et skænderi. Netop derfor er skænderier lige så skadelige for børnene at overvære, som det er ubehageligt for jer at være i. Vores børn er vores fremtid, og det er vores alle sammens opgave at give dem et kærligt og trygt hjem at vokse op i. Et hjem, der ikke er præget af dårlig stemning eller konstante skænderier.  

Hvad kan du læse om i denne artikel?

I denne artikel dykker vi ned i, hvilken påvirkning det har på børn, hvis de for ofte skal overvære eller overhøre skænderier. Derudover kommer vi med en række samtalestartere, som du kan bruge, hvis jeres børn har overværet et skænderi. Denne artikel er både for dig, der ønsker en dybere indsigt i emnet, og så er det for dig, der står på tærsklen til at opsøge professionel hjælp, hvis skænderierne er endeløse, og de udvikler sig i en voldelig retning. På Ellestedet Krisecenter giver vi både kvinder og deres børn et tiltrængt pusterum, og vi er specialiseret i at håndtere børn i krise med omsorgsfulde og pædagogiske værktøjer. 

Vi møder dig, der hvor du er, og vi er her ikke for at dømme din livssituation. Vi ved nemlig godt, at et liv med vold ikke er et liv, man selv har valgt, og at det kan være meget svært at bryde med – og særligt når der er børn involveret. 

Må man skændes foran børn? 

Man siger, at små potter også har ører. Det kan ikke undgås, at man i en travl hverdag kan komme til at snerre af hinanden eller ligefrem tage et (ligeværdigt) skænderi, men det vigtigste er, at man er opmærksom på sit publikum, hvis det sker. Har man snerret af hinanden eller taget et skænderi foran sine børn, er det derfor altafgørende for børnenes mentale helbred, at man taler om det og forklarer, hvad der skete, så børnene med ro i sindet ved, at der ikke er fare på færde. Glemmer man at tage den samtale, kan børnene komme til at udvikle et indre alarmberedskab, og det kan have en negativ indflydelse på deres mentale velvære, hvis de ikke bliver anerkendt i situationen. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig forsøge at holde sine børn frie for at overhøre eller overvære skænderier, da de ofte ikke kender årsagen bag, og derfor ikke er i stand til at skelne mellem det, som skænderiet handler om. Det er ligeledes også vigtigt, at man ikke inddrager børnene i skænderiet og indirekte tvinger dem til at vælge side, da deres instinktive loyalitet på den måde vil blive udfordret. De vil udvikle en frygt for, at mor bliver sur, hvis de er enige med far, og omvendt. Vi mener ikke, at man skal involvere sine børn i sine problemer og forklare dem årsagen til skænderiet, men vi mener, at børnene har ret til at blive set i situationen, så de lærer og forstår, at dette ikke er en normal hverdagssituation. 

Samtalestartere når skænderiet er slut

Det vigtigste er, at man passer på børnenes mentale helbred, og vi har herunder samlet en række sætninger, som man kan tage i brug for at starte samtalen med sine børn. 

“Vi er kede af, at du/I skulle se/høre mor og far skændes. Hvordan oplevede du/I det?” 

“Er du/I bange for, at mor og far er sure på dig/jer?” 

“Har du/I brug for at tale alene med mor eller far om det, du/I oplevede?” 

“Mor og far er gode venner igen. Har du/I lyst til, at vi laver noget hyggeligt sammen?”

“Har du/I brug for et kram?” 

Disse sætninger kan være med til at starte samtalen med børnene, og det kan give dem mulighed for at sætte ord på det, de oplevede. Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke er skyld i skænderiet, og at de ligeledes bliver bekræftet i, at skænderiet er overstået. Ofte kan dét at italesætte muligheden for at tale med mor eller far alene være en god metode til at forsikre dem om, at de ikke vælger side, hvis de føler sig mest tryg hos mor eller far i den givne situation. Og så kan det at lave en fælles aktivitet bekræfte børnene i, at skænderiet er overstået, når de kan mærke en god stemning blandt jer allesammen igen.

Ellestedet rådgiver par i krise

På Ellestedet Krisecenter ønsker vi at hjælpe kvinder og deres børn med at bryde ud af en voldelig spiral, men vi står også til rådighed for råd og vejledning i forhold til en given situation. Vi anbefaler altid, at man opsøger professionel hjælp, hvis skænderierne i hjemmet har taget overhånd, eller hvis det begynder at udvikle sig i en voldelig retning. 

Skader efter psykisk vold

Hvis man,i en kortere eller længere periode, har levet i et psykisk voldeligt forhold, er det helt naturligt, hvis man, som resultat af dette, udvikler stress, angst, depression eller posttraumatisk stresssyndrom, også kaldet PTSD. I denne artikel ønsker vi at sætte fokus på de skader, som kvinder kan opleve efter psykisk vold og ligeledes gøre alle klogere på, hvilke skader dette medfører, samt hvor lang tid det kan tage at komme sig oven på psykisk vold i et parforhold. 

Vi er her for dig

Ellestedet er et kvindekrisecenter, der hjælper kvinder og deres eventuelle børn med at bryde voldsspiralen en gang for alle. Vi har i vores arbejde fokus på konkret behandling af både kvinder og børn. Og så ønsker vi ligeledes at bidrage med viden og oplysning om de mange voldstyper for at styrke den vidensbank, der skal hjælpe andre kvinder med at spotte tegn på psykisk vold, før det bliver en ond cirkel, der ikke kan eller i hvert fald synes uoverskuelig at bryde med.

Hvis du har brug for hjælp, er vi tilgængelige døgnet rundt, alle ugens dage. Du skal blot ringe til os på 51 15 65 66. Her vil en fagperson tage imod dit opkald og sikre dig den rette vej videre i forløbet, hvad end det er et ophold hos os eller et godt råd til at træffe det rigtige valg for dig i din situation.

Hvad gør psykisk vold ved en, når det burde være overstået? 

Det er individuelt fra kvinde til kvinde, hvad psykisk vold gør ved dem, da det afhænger af den psykiske volds barskhed og kroniske karakter. Fælles for dem alle er dog, at alt forskning peger på, at psykisk partnervold kan være langt mere skadeligt end alle de andre former for vold. Det er den voldstype, der ofte forfølger kvinden, selv efter hun har brudt med sin voldelige partner. 

En af grundene til at særligt psykisk partnervold kan bære så store konsekvenser er, at det sker i en relation der normalvis er funderet i kærlighed og tillid. Psykisk vold bryder især med tilliden, og den kvinde, der lever i det voldelige forhold, vil derfor konstant leve i frygt for, hvornår volden forekommer igen og på lang sigt dermed få nedbrudt sin selvforståelse og sit selvværd. Dette hænger sammen med, at den psykisk voldelige partner ofte gør alt ulykke til kvindens skyld, og hun vil derfor se sig selv som medskyldig i sin egen ulykke: “Hvis jeg nu ikke gjorde sådan, ville han ikke være nødsaget til at gøre sådan… Det må være min skyld.”  

Hvilke skader kan der opstå efter psykisk vold? 

Psykisk vold kan have en direkte indvirkning på den enkelte kvindes mentale helbred. Det har det, da en del af den psykiske vold kan gå ud på at isolere kvinden fra familie, venner, arbejde og det øvrige netværk. På den måde bliver kvinden gjort afhængig af den voldelige partner og vil derfor opleve et stort tomt rum, når relationen til vedkommende brydes, for hvem er der så tilbage? Det kan være meget svært at forstå og acceptere, da kvinden indirekte har ladet sig isolere i frygt for konsekvenserne af at sige fra over for den psykisk voldelige adfærd. Kvinden kan føle sig alene i verden og til tider finde et liv uden partneren uoverskuelig, da partneren ved hjælp af daglig manipulation har fået dem til at tro, at de var de eneste der ville dem det godt. Isolation er noget af det mest skadelige, man kan blive udsat for, og det kan have store konsekvenser for ens virkelighedsopfattelse og ens evne til at bede sit netværk om hjælp.

Nogle af den gennemgående skader efter psykisk vold vil ofte være

Derfor er skader efter psykisk vold farlige

Som vi nævnte tidligere, så forfølger konsekvenserne af den psykiske vold kvinden lang tid efter, at hun har brudt med den voldelige partner. Det kan både være i en magtesløs depression, i gentagne angstanfald eller i en stresssygemelding fra arbejdet. Det kan være i form af søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Og så kan det ende ud i både selvmedicinering eller alkoholmisbrug som en flugt fra virkeligheden. Alt dette er symptomer på posttraumatisk stresssyndrom, og det hele opstår som et resultat af langvarige og voldsomme psykiske belastninger. Skaderne efter den psykiske vold kan altså få en direkte indvirkning på kvindens livsglæde, hendes helbred og arbejdsevnen samt evnen til at varetage sig selv og sine børn. 

Hvor lang tid tager det at komme sig over psykisk vold? 

Konsekvenserne af psykisk vold er meget individuel fra kvinde til kvinde, og der findes derfor heller ikke ét svar på, hvor lang tid det tager at komme sig over psykisk vold. For nogle kan det være livslangt og for andre kan bruddet med den voldelige partner være nok i sig selv. Det eneste der er sikkert og vist er at alle, som har været udsat for psykisk vold – både børn og kvinder – skal opsøge professionel hjælp for at få de rette værktøjer til at komme videre i livet. Ofte kan det store tillidsbrud, som de har været udsat for, forfølge kvinden i lang tid, og de kan have svært ved at stole på en partner igen. Det kan ligeledes være, at partneren ikke accepterer bruddet og derfor begynder at stalke kvinden, hvorfor hun bliver fastholdt i et utrygt og ujævnt magtforhold med den partner, hun egentlig har forsøgt at komme væk fra. 

Ellestedet rådgiver dig videre efter psykisk vold

Som en del af vores behandling på Ellestedet sikrer vi altid, at kvinden har de rette værktøjer samt et trygt fundament at træde ud i igen, når opholdet hos os er slut. Vi sikrer, at alle kvinder bliver sendt videre til et stærkt netværk, og så har vi altid en livline åben for den pågældende kvinde og hendes børn. Hun kan derfor altid søge tilbage til os, hvis det hele bliver for meget igen, eller hvis partneren pludselig spøger i kulissen. Vi er her for at hjælpe og oplyse kvinder om deres frie valg til at leve et trygt og harmonisk liv uden frygt for sig selv og deres børns ve og vel. 

Far slår mor – hvordan påvirker det barnet? 

Hvis du er udsat for vold, og dit barn overværer dette, kan det være lige så skadeligt for dem at overvære, som det er ubehageligt for dig at være i. Vold mod børn kan opleves på mange måder. Det kan både være fysisk i form af slag, skub eller kvælningsforsøg, og så kan det være psykisk i form af trusler, nedgørende adfærd, isolation eller ignorering og kold adfærd. Det kan du læse mere om på vores side om vold mod børn og ligeledes finde vores kontaktoplysninger, hvis du har brug for hjælp.  

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan det påvirker barnet, hvis de overværer, at du bliver slået af en voldelig partner. Det kan nemlig have meget skadelige effekter på deres mentale helbred. Denne artikel er til dig, der ønsker en dybere indsigt i emnet, og så er det til dig, der ønsker gode råd og vejledning, hvis du og dine børn lever i et voldeligt hjem. På Ellestedet Krisecenter er vi her for at hjælpe kvinder og deres børn med at bryde den voldelige spiral. Vores metoder er omsorgsfulde og pædagogiske, og vi møder dig og dit barn, der hvor I er i jeres situation.

De skadelige virkninger ved at overvære at far slår mor

Hvis et barn i en længere periode er eksponeret for vold i hjemmet, kan det i værste tilfælde udvikle sig til psykiske lidelser, såsom depression, angst eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Børnene kan opleve meget søvnbesvær grundet svære mareridt eller opleve pludselige flashbacks, hvis en genkendelig situation trigger dem. Dette er som følge af for mange traumatiske oplevelser, der ikke er blevet håndteret professionelt. 

Bliver barnet selv voldeligt, hvis far slår mor? 

Børn er letpåvirkelige sjæle, og de spejler sig ofte meget i deres forældres adfærd. Der findes ikke en direkte forbindelse imellem, at barnet selv bliver voldeligt, hvis de oplever at far slår mor, men det kan give dem et forkert og misforstået billede af, at det er sådan, man skal behandle hinanden i et parforhold. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt får brudt den voldelige spiral, så barnet lærer og forstår, at der findes mange andre måder at håndtere en konflikt på end ved at blive voldelig. I værste tilfælde vil nogle børn udvikle en aggressiv adfærd som en form for forsvarsmekanisme, da de kan få svært ved at håndtere deres følelser og hjemmefra er vant til at se, at far bliver voldelig, hvis han bliver sur. 

Kan barnet vise tegn på, at far slår mor?

Der findes en række tegn, som barnet ubevidst udviser, hvis de i hjemmets utrygge rammer overværer, at deres far slår deres mor. Disse tegn, som man kan være opmærksom på, kan blandt andet være: 

  • Aggressiv adfærd
  • Voldsomme mareridt 
  • Koncentrationsbesvær 
  • Ukontrollerbare følelsesudbrud 

Hvad gør du, hvis barnet fortæller, at far slår mor? 

Som fagperson eller almindelig borger, har du underretningspligt, hvis du har en stærk mistanke om, at et barn på den ene eller anden måde trænger til særlig støtte eller hjælp. 

Det kan både være baseret på en række signaler, der tegner et billede af en kaotisk hjemmesituation eller det kan være, hvis barnet direkte fortæller dig, at de enten selv er udsat for eller har overværet vold i hjemmet. Du kan læse mere om underretningspligten på Ankestyrelsens hjemmeside. Som udgangspunkt skal du underrette barnets kommune, hvorefter de vil tage sig af de nødvendige foranstaltninger for at hjælpe barnet bedst. 

Vi kan hjælpe dig og dit barn

Ellested Kvindekrisecenter arbejder med børn, der har været udsat for vold i hjemmet, og tilbyder professionel støtte og terapi til at hjælpe dem med at bearbejde deres traumer og opnå en sundere fremtid. Vi er klar til at hjælpe dig og dit barn med at bryde den voldelige spiral. Kontakt os i dag og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig, dit barn eller rådgive dig, hvis du er i tvivl om et barn er udsat for vold. 

30 tegn på psykisk vold, og hvordan du spotter dem i dit parforhold 

Hvis du lever i et parforhold, der er præget af uro og utryghed, kan det ofte være svært at skelne imellem, hvad der blot er tegn på en dårlig dag eller periode, og hvad der er reelle tegn på psykisk vold. I denne artikel ønsker vi derfor at give dig 30 tegn på psykisk vold. På den måde kan du nemmere spotte tegnene på psykisk vold og ikke blot vurdere, at det handler om en dårlig dag. 

Det giver dig bedre forudsætninger for at træffe et valg om, hvad du skal stille op med dig selv og dine eventuelle børn, hvis du lever med psykisk vold i dit parforhold. Det kan nemlig være lige så skadeligt for et barn at være vidne til vold, som det kan være for dig at være udsat for det.  Det kan du læse mere om her.

På Ellestedet er vi klar til at hjælpe dig med at bryde ud af dit psykisk voldelige parforhold, og vi står til rådighed, hvis du blot ønsker et godt råd eller husly for en periode. Kontakt os døgnet rundt og på alle ugens dage, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lever i et psykisk voldeligt forhold eller ej. Og hvis du til en start ønsker at få mere viden, kan du læse mere om psykisk vold her, hvor vi her kommer med en række tegn på psykisk vold og ligeledes en vejledning til, hvordan du skal forholde dig.

Tegn på psykisk vold i parforhold

Og til dem der læser med i denne artikel, er det vigtigt at nævne, at disse 30 tegn på psykisk vold kan stamme fra både mænd og kvinder. 

De 30 tegn på psykisk vold 

De 30 tegn på psykisk vold, som du skal være særligt opmærksom på lyder som følger: 

  1. Du bliver gjort til grin eller ydmyget foran andre mennesker 
  2. De forslag, ideer eller behov, du fremstiller, bliver nedgjort 
  3. Når du siger fra overfor sarkasme og drillerier, bliver det ikke respekteret
  4. Hvis du siger fra, bliver du beskyldt for at være for følsom 
  5. Du bliver behandlet som et barn, der skal kontrolleres 
  6. Din opførsel bliver straffet (også selvom du måske ikke har gjort noget forkert)
  7. Hvis du skal træffe en beslutning eller forlade hjemmet, føler du, at du skal bede om lov først 
  8. Dit forbrug og din økonomi bliver kontrolleret af din partner 
  9. Alle dine bedrifter, håb og drømme bliver bagatelliseret 
  10. Du tager altid fejl, og din partner har altid ret 
  11. Din partners kropssprog og blikke er ofte misbilligende eller fulde af foragt
  12. Dine fejl og mangler skal altid fremhæves 
  13. Du bliver beskyldt for ting, som ikke er sande (på sigt mister du fornemmelsen for, hvad der er sande og falske beskyldninger)
  14. Din partner evner ikke selvironi, og tåler ikke at andre gør nar (særligt svært i sociale sammenhænge, da du føler et ansvar for, at ingen griner af din partner)
  15. Din partner tolererer ikke, hvis du (ufrivilligt) virker respektløs 
  16. Den uhensigtmæssige adfærd din partner udviser bliver bortforklaret eller forsøgt sendt videre på andre – din partner er ude af stand til at undskylde
  17. Dine personlige grænser bliver gentagende gange overtrådt 
  18. Du bliver beskyldt for at have forårsaget din partners problemer og vanskeligheder
  19. Din partner giver dig nedværdigende øgenavne
  20. Din partner er følelsesmæssigt distanceret og virker svær at nå ind til 
  21. Din partner trækker sig tilbage og væk fra dig i svære perioder
  22. Din partner evner ikke empati eller medfølelse for dig eller dit liv
  23. Din partner tager offerrollen på sig i stedet for at tage ansvar
  24. Din partner forsømmer dig og virker decideret opgivende over for dig
  25. Din partner virker ligeglad med dig og dine følelser 
  26. Din partner betragter dig ikke som et selvstændigt individ, men som en forlængelse af dem selv
  27. Din partner bruger sex som manipulation og kontrol 
  28. Din partner deler fortrolig information med andre 
  29. Din partner har ingen selvindsigt og benægter altid den psykisk voldelige adfærd 
  30. Din partner kommer med trusler og nedværdigende kommentarer for at skræmme dig til at makke ret 

Virker de ovenstående tegn på psykisk vold genkendelige? 

Hvis du nu har gennemgået de 30 tegn på psykisk vold, og de virker genkendelige for dig, anbefaler vi, at du søger hjælp hos os eller andre fagfolk. Det kan nemlig være overvældende at læse, særligt hvis du befinder dig i en situation, som er beskrevet ovenfor, og ellers kan det uden den rette kontekst give dig et forvrænget billede af den situation, du befinder dig i. På Ellestedet er vi klar til at gribe dig, hvis du ønsker at bryde ud af et psykisk voldeligt forhold. Kontakt os allerede i dag. 

Kom videre efter stalking med den rette rådgivning

At blive stalket kan være en traumatisk oplevelse, da kortvarig eller længerevarende stalking dagligt, ugentligt eller månedligt udfordrer din følelse af tryghed. Din ret til et frit liv bliver truet, og du kan i værste tilfælde isolere dig selv helt for at slippe for din stalker. Hos Ellestedet er vi specialiseret i at tackle alle typer af vold, og stalking er ingen undtagelse. Vi er klar til at hjælpe dig videre med den rette rådgivning. Hvis du ønsker at læse mere om stalking, kan du gøre det ved at følge dette link. Her fortæller vi mere om, hvad stalking er, og så giver vi en række gode råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver stalket eller har en mistanke om, at du bliver stalket. 

Vi ønsker at hjælpe dig videre efter stalking

I denne artikel ønsker vi at sætte fokus på, hvordan du kommer videre efter en oplevelse med stalking. Denne traumatiske oplevelse skal nemlig ikke have lov til at styre eller ødelægge dit liv, og vi vil derfor rigtig gerne hjælpe dig videre med den rette rådgivning. Hvad enten du skal bruge et godt råd eller husly for en periode, så er vi her for at hjælpe dig og dine eventuelle børn. 

Hvordan kommer du videre efter stalking?

Det første du skal gøre er at erkende, at du er blevet udsat for stalking. Først der kan du begynde at arbejde med eftervirkningerne af stalkingen og på den måde genvinde en hverdag, der giver mening for dig. Ofte vil man nemlig befinde sig i en tilstand af chok, og disse følelser, som det medfølger, kan i de værste tilfælde forandre dig, dit følelsesliv og din evne til at opretholde en normal hverdag. 

Oplever du symptomer på et traume? 

Hvis du har været udsat for stalking i en kort eller lang periode, er det helt naturligt, hvis du oplever en række symptomer på et traume. Din krop og dit sind har nemlig været i højt alarmberedskab, og du kan derfor godt opleve følgende symptomer: 

Hvis du oplever en eller flere af de ovenstående symptomer, kan du derfor komme til at føle dig helt forandret. Det kan for eksempel virke meget unaturligt og stærkt overvældende, at du pludselig ikke kan sove om natten eller pludselig føler dig utryg i bestemte settings. Det kan komme bag på dig, at du pludselig har svært ved at stole på folks intentioner, og du kan isolere dig selv i skyld og skam, hvis du tror, at det er dig, der er noget galt med – det er det ikke! Og det bedste du kan gøre for dig selv er at forsøge at opretholde en normal hverdag. Det er lettere sagt end gjort, og vi vil derfor gerne give dig fire konkrete råd til at få din hverdag tilbage. Symptomer bliver kun forstærkede, når du accepterer dem som en del af din hverdag. 

Sådan får du hverdagen tilbage efter stalking

Du kan ikke kontrollere dine tanker eller følelser, men du kan bestemme, hvordan du ønsker at respondere på dem, når de optræder. Du er nemlig herre over dit eget liv, og det er vigtigt, at du opretholder en normal hverdag og ligeledes modtager professionel hjælp, således at du kan få de rette værktøjer til at komme videre efter stalking. Herunder giver vi fire konkrete råd til, hvordan du opretholder en normal hverdag. 

Opsøg professionel hjælp til at bearbejde dit traume

Du har været udsat for engrænseoverskridende oplevelse, og vi opfordrer derfor til, at du opsøger professionel hjælp til at få bearbejdet oplevelsen i trygge rammer. En fagperson kan give dig konkrete værktøjer, der passer til din situation.

Lav faste aftaler med en ven, veninde eller et familiemedlem 

Først og fremmest er det rigtig godt at have en social aktivitet at se frem til. Du fortjener, at se frem til en aktivitet, der kan give lidt overskud og et smil i hverdagen. Det kan for eksempel være en fast gåtur med en god ven, veninde eller et familiemedlem. Tænk over at aftale et fast klokkeslæt og ugedag, så du kan have dette som et fast holdepunkt og ikke skal bruge energi på at aftale på ny. 

Tænk nærende kost og regelmæssig motion ind i din hverdag 

Vores krop er vores skjold, og det er derfor en rigtig god idé, hvis du sørger for at få varierende måltider mad, som særligt styrker dit nervesystem og dit immunforsvar. Hvis du er blevet stalket, kan dit fysiske helbred godt blive udfordret, da det i en for lang periode har været i et højt alarmberedskab og dermed har brugt ressourcerne på at beskytte dig. 

Gå den alkoholfri vej i en periode

Alkohol slører vores sanser, og det gør os i stand til at glemme tid og sted. Og det kan virke meget fristende at ty til alkohol, hvis man ønsker at flygte fra en virkelighed, der har været præget af en grænseoverskridende adfærd, som stalking er. Det er desværre ikke en særlig god idé, da alkohol ligeledes påvirker hjernens kemi og ofte er efterfulgt af tømmermænd, hvor endorfinerne er helt i bund. 

Vi kan hjælpe dig videre efter stalking

Hos Ellestedet specialiserer vi os i alle former for typer af vold, og vi er derfor kompetente til at hjælpe dig med at komme videre fra stalking. Ring til os allerede i dag, og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig videre. Du fortjener et trygt og bekymringsfrit liv, og det ønsker vi at give dig værktøjerne til at etablere igen.

‘Nu har jeg bare travlt med at nyde mit liv’

Anette har levet et langt liv i et psykisk nedbrydende ægteskab. Men som 72-årig bor hun nu i sin egen bolig langt væk fra sin eksmand. Selvom det stadig er hårdt, fortryder hun ikke den pris, hun har betalt for sin nyvundne frihed. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det, da jeg var 50, siger hun.

50 år er mange år at leve i et psykisk voldeligt ægteskab. Til gengæld er det aldrig for sent at slippe ud. Det er Anette et levende bevis på. Hun er 72 år og bor nu i sin egen bolig langt væk fra den mand, der igennem årtier nedbrød hende så meget psykisk, at hun blev fysisk syg af det. Hun var de sidste mange år så angst, at hun ikke turde gå udenfor en dør. Hun havde konstant kvalme, hovedpine, svimmelhed.

Det gik for alvor galt de sidste 5 år, da hendes mand stoppede med at arbejde, og de var tvunget til at være sammen døgnet rundt. I de år kom hun næsten ikke ud af huset og så næsten ingen mennesker. Hendes familie havde hun mistet kontakt med. Hun havde ingen venner. Har faktisk aldrig haft det. Hun var bange for, at det blev opdaget, hvis nogen kom for tæt på.

Psykisk vold sker også i de fine hjem

Anette er vokset op i gode kår nord for København. I de over 50 år hun boede med sin mand, manglede der ikke noget. De sad i designermøbler og havde kunst på væggene. Hendes mand var pæn, nydelig og nyvasket udadtil. Ingen fattede mistanke, selvom hendes familie måske nok vidste, at ikke alt var, som det skulle være. Men de blandede sig ikke, og de sås aldrig.

Anette havde en forestilling om, at det kun var socialt udsatte kvinder, der kom på krisecenter. Nogen der var tynget af en social arv, og det var hun jo ikke selv.

Igennem alle årene var Anette helt ubevidst om, at hun blev udsat for systematisk psykisk vold. En dag fik hun besøg af en kunde på 80 år i den frisørsalon, som hun i en bedre periode af sit liv drev i den ene ende af huset, hvor de boede. Kunden fortalte om sit psykisk voldelige ægteskab, og det ramte en nerve i Anette. Hun forstod, hvad den ældre kvinde talte om. Kvinden endte med at forlade sin mand, da hun var over 80. For Anette gik der dog mange år, før hun blev bevidst om, at hun måske også selv var udsat for psykisk vold.

Rettede på mig konstant

Anette har igennem det meste af sit ægteskab gået med den overbevisning, at hun var for dum til overhovedet at sende en mail eller få et kørekort. Han styrede alt med deres økonomi, bank, lån, regninger, indkøb, adgangskoder, telefoner. Hvis hun havde brug for at købe noget på internettet, måtte hun gøre sig fortjent til, at han skulle hjælpe hende, for han mente, hun var for dum til at gøre det selv.

I begyndelsen af sit ægteskab gik hun ind i diskussioner med ham og sagde ham imod, men som årene gik, blev hun mere og mere tavs, når han fik sine “udbrud.”

Jo længere tingene skred ud, jo mere endte Anette med at hoppe på tungen for sin mand. Hun serverede wienerbrød for ham og lavede kaffe, som han kunne lide, ordnede hjemmet og gav ham ret. Det resulterede i tvangstanker som ‘hvis jeg kun ryster dynen fem gange, så bliver det en god dag’.

Han kunne lide at have kontrol

Anette har en søn med sin eksmand, og her ligger den største smerte for hende. Hendes søn er blevet farvet af sin far, og de ses ikke. For tiden.

Efterhånden som Anette har fået større viden og indsigt i de mekanismer, der ligger til grund for psykisk vold, forstår hun, at det handler om magt, kontrol og afhængighed.

Han fik bildt hende ind, at hun faktisk var psykisk syg. At hun led af vrangforestillinger og burde indlægges.

Sådan gik årene. Dage hvor der var nogenlunde fred. Dage hvor der var raseriudbrud, trusler om at blive sat af på motorvejen, irettesættelser, små usynlige nedbrud dag efter dag.

Søgte hjælp

Der var en hjælper i Anettes liv, som trak hende ud af huset, før det var for sent. Der var også en psykolog, der hjalp til. Nu har Anette meldt sin eksmand til politiet for psykisk vold. Hun har fået nyt nummer. Ny bolig. Og hun er ikke syg mere hverken fysisk eller psykisk.

Anette har aldrig haft venskaber, fordi hun ikke magtede at få nogen for tæt på. Hun har aldrig deltaget i aktiviteter i lokalsamfundet. Men det har forandret sig nu, hvor hun er i gang med at bygge et nyt liv op helt fra bunden efter en længere periode på Ellestedet.

Det er stadig svært, og når mørket sænker sig, er der tomt og stille i lejligheden. Alligevel fortryder Anette ingenting. Kun at hun ikke tog springet noget før. Hun ved, at der sidder andre kvinder derude, som kan nikke genkendende til hendes historie.

Tæsket af sit eget barn

Forholdet mellem en mor og en søn er en nær relation, som også kan komme ind i en negativ voldsspiral. Det skete for Anna, som igennem det meste af sin søns liv, har været i en tilstand af overbelastning.  Da han nåede teenageårene, skete der en dog udvikling, som gjorde, at hun til sidst ringede til Ellested Kvindekrisecenter for at få den hjælp, kommunen desværre aldrig gav hende, mens tid var.

Hun havde købt noget rugbrød. Han ville gerne have haft noget andet. Hun siger, at det må han undskylde. Men det er ikke godt nok. Han kigger hende i øjnene og vil have, at hun fastholder blikket. Hun skal hente noget andet, befaler han. Hun siger nej og prøver at gå ud af køkkenet, men han holder hende fast. Trænger hende op i en krog. Skubber hende. Slår med knytnæver. Sparker hende. Spærrer hende inde i badeværelset. Råber, at hun er en “fatsvag kælling.” Hun har oplevet det så mange gange nu, at det er som om hendes “hjerne panikker”. Et traumespor. Hun må væk fra det. Flygte. En times tid efter konflikten har lagt sig, kommer han ud fra værelset.

 – Og så er det som om, intet er sket.

En dag blev det nok

Da det sådan rigtig tog fat, var han omkring de 13 år. Nu er han 17 og alene hjemme, for hans mor er på krisecenter efter årevis med vold i hjemmet. Det var ikke far, der slog. Han var ‘bare’ en fraværende far og så svær at samarbejde med, at det kan betegnes som psykisk vold i sig selv. Nej, det var den lille, søde dreng, der udviklede sig til en stor og voldsom, rasende, ung mand. Det var ham den nuttede baby, der en gang gik med sut. Det var ham, der voksede hende over hovedet og endte med at kunne forvandle sig til et “lille monster”, der slog, råbte, sparkede og skubbede, hvis han ikke fik det, som han ville have det.

År var gået med psykisk pres fra far, psykisk og fysisk vold fra sin søn, sygemeldinger på arbejdet, en PTSD-diagnose og en familieafdeling, som godt nok sagde, at de gerne ville hjælpe, men som ikke formåede at handle på de underretninger, som hun selv og også hendes egen læge skrev på grund af de mange blå mærker.

En dag blev det hele bare nok. Hun fandt sig selv listende rundt i hjemmet i et håb om at undgå konflikter. Selv hunden gemte sig, når den kunne mærke, at der var optræk til ballade. Hele tiden måtte hun sno sig for at undgå at puste til ilden.

Hjælp

Ordet krisecenter begyndte at rumstere i tankerne. Hun ringede til Ellestedet, pakkede hunden og de vigtigste ting. Inden hun kørte, skrev hun en seddel til sin dreng, hvor der stod sådan cirka følgende ordlyd:

Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Du er det vigtigste menneske i mit liv. Men min krop og min sjæl kan ikke holde til det her længere. Jeg tager afsted på krisecenter. Vi har brug for hjælp.

Nu er han alene hjemme. Han skal selv lave mad, vaske sit tøj, holde hjemmet. Noget som hun altid har stået for. Måske begynder han at sætte mere pris på sin mor nu. I mellemtiden finder hendes nervesystem en mere normal frekvens, og hun får endelig den hjælp, hun så længe har haft brug for.

Psykisk terror

Han har altid haft voldsomme reaktioner på de mindste ting. Hvis han fik nej i supermarkedet, da han var lille, skubbede han hende hårdt. Hvis han fik nej derhjemme, smadrede han hendes ting. Mobiler, fjernsyn, briller. Men det var omkring teenageårene, at der begyndte at ske en udvikling, hun ikke kunne følge med i. Det var som om, hun ikke længere kunne se, hvad der lå bag vreden. Noget hun altid tidligere havde kunnet.

Hun kalder det ‘psykisk terror’. Han kunne finde på at stå og tænde og slukke lyset i hendes soveværelse, når hun skulle sove. Tænd sluk, tænd sluk. Lige til hun blev drevet til vanvid. Eller tage hendes dyne og smide den ud i sneen. En gang glemte hun at lukke døren til hans værelse, så hunden havde været derinde. Det var en fejl, hun måtte bøde hårdt for. Når hun kørte bil, kunne han finde på at hive i rattet og slå hende i hovedet og på skulderen, mens hun kørte. Det sidder stadig som et traumespor.

Svært at sætte ord på følelser

Han har altid haft svært ved at udtrykke sig verbalt. Også da han var lille. Måske fik han ikke sagt fra over for kammeraterne, eller måske blev han skældt ud i skolen for noget, han ikke havde gjort. Så følte han sig uretfærdigt behandlet og måtte afreagere, når han kom hjem. Det samme skete, når han kom hjem fra samvær med sin far.

Far har siden skilsmissen, da sønnen var 2, været svær at samarbejde med. Han har talt usandt til kommunen. Han har talt dårligt om sin søns mor, og han har haft samvær med sin søn i meget begrænset omfang. Når Anna fik sin søn hjem, var det tydeligt at mærke, at han ikke ligefrem var glad og fyldt op med god energi.