Fredagens undervisning med Natur og Eksistens @naturogeksistens , på Modul 3 af vores uddannelse, var med overskriften: Æstetik, symbolik og narrativer. Der var fokus på æstetikken som en vigtig del af vores erkendelsesgrundlag; på symbolikken som en hjælp til at udforske, begribe og kommunikere om det komplekse i livet; og på narrativet som en helt afgørende faktor for vores evne til at udvikle os. Som altid var der et fokus på genkendelighed i eget univers, for som professionel at kunne skabe en effektiv bro og indsats i arbejdet med beboerne på Ellestedet. Undervisningen veksler mellem de helt store eksistentialistiske perspektiver, viden på området, det direkte erfarede og sanselige, og så det professionelle perspektiv, hvilket netop er den røde tråd der gør det levende, interessant, relevant og brugbart. Vi glæder os til næste modul der omhandler cykliske processer i livet.
#ellestedetetstedforkvinderogbørn #ellestedetkvindekrisecenter #naturuddannelse